Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømninger i Havet.
151
Mississippien afgiver i denne Henseende et talende Beviis. Vivide,
at „Barren" udenfor denne Flod, og over hvilken der kun er 15
Fod Vand, flytter sig ud i Havet fra 30 til 150 Alen om Aaret.
Dette skeer derved, at en ny Bar danner sig udenfor den gamle,
hvorefter denne efterhaanden forsvinder, og giver Plads for dybt
Vand. Der er saaledes nu 1000 Fod Vand og derover, hvor
Barren tidligere har ligget. Kan ikke den samme Kraft, der her
har ført den faste Masse af den ældre Bar ud over den grunde
Banke, løfte det langt lettere Søvand op fra Middelhavets Dyb,
og føre det ud over den undersøiske Skranke i Gibraltarstrædet?
Sir Charles modsiger sig selv her; thi han beskriver Mississippien
som en Flod, der fra Havet i hele 500 Miles Strækning har samme
Bredde, og han lader den dog stadigt grave sig nye dybe Veie
gjennem den faste Masse paa Bunden. Admiral Smyth synes ikke
at være enig hverken med Wollaston eller med Lyell, men anfører,
at han maaskee har truffet paa en Saltkilde. Men til en saadan
Hypothese behøve vi visselig ikke at tage vor Tilflugt.
303. Efter Lyell’s Paastand kan det Vand, som findes i Havets
Fordybninger, aldrig stige op over de Skranker, som omgive disse.
Men var det saaledes, maatte Havet være ganske anderledes, end
det er. Enhver Vandpartikel, der sank dybere, end de
undersøiske Skranker, vilde da aldrig mere deeltage i Cirkulationen,
men for bestandigt vedblive at være ubevægelig Masse. Følgen
vilde være, at Strømningerne mellem de forskjellige Have vilde
indskrænke sig til de Vande, der ikke laae dybere, end de Rev
eller Grændser, som adskille dem. Men hvorfor skulde da
Dybets Vande være flydende, eller hvorfor skulde Havet være
dybere, end det netop behøvedes for disse overfladiske Strømmes
Bevægelse? Vi kunne ikke tvivle paa, at „da Vandene bleve
maalte, og Høiene laae i Vægtskaalen", bleve ogsaa alle flydende
og faste Stoffe afpassede i saa nøiagtige Forholde, at det hele
Verdensmaskineri opnaaede sin største Fuldkommenhed. Vi kunne
derfor ikke tænke os, at nogetsomhelst Stof har faaet Egenskaber,
som det ikke behøvede, eller at Noget blev gjort flydende, som
altid skulde være ubevægeligt. Alene saadanne Beviser, der kunne
hentes fra Fornuftslutninger og Sammenligning med andre
Gjenstande, tale ligesaa sikkert for Tilværelsen af denne Understrøm
fra Middelhavet, som de af samme Art, der aabenbarede Leverriers
Planet, længe førend den blev seet, gjennem Kikkerten i Berlin.
Det er ikke vanskeligt at bevise, at Tilstrømningen til Middelhavet
Beviser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
