Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømninger i Havet. 155
fornien. De uhyre Træer, som findes opkastede paa disse
Guano-øers Strande, ere rimeligviis med den sydgaaende Strøm drevne
ned i Nordostpassaten, og af denne ført over mod Vest. Paa de
Aleutiske Øer voxe ingen Træer, og deres Beboere have intet
andet Tømmer til sine Huse, Redskaber o. desl., end det, der med
Strømmen driver op paa deres Strande. Iblandt dette finder man
ofte, siges der, baade Kamfertræer og andre saadanne, der have
hjemme i Chinas og Japans Skove. Det synes heraf at fremgaae,
at Strømmen bevæger sig i en Cirkel, ved hvis ydre Kant ligge
de Japanesiske og Aleutiske Øer samt den nordvestlige Kyst af
Amerika. Lieutenant Bent siger i en Afhandling, at „Japaneserne
kjende denne Strøm vel, og have givet den Navn af „Kuro-Siwo"
eller „den sorte Strøm", hvilket Navn utvivlsomt har sin
Oprindelse fra den dybe blaae Farve, som udmærker dens Vande fra
de omgivende". Vi kunne heraf slutte (§ 57), at den ogsaa er
mere saltholdig.
310. Imellem den „Sorte Strøm" og Kysten løber en kold
Strømning i modsat Retning. Denne Strøm er, ligesaalidt som
den tilsvarende i Atlanterhavet, stærk nok til synderligt at blive
bemærket under Seiladsen, men den er ligesom denne (§ 131)
Stedet for de meest værdifulde Fiskerier. Denne Bedrift er i
Japan næsten ligesaa udstrakt som ved Nyfundland, og begge
Egne have de kolde Strømninger at takke for den udmærkede
Fisk, hvormed de saa rigeligt ere forsynede.
311. Af de endnu lidet bekjendte Strømninger i det Stille
Hav kjende vi maaskee meest til Humboldts Strøm, der først blev
opdaget af den store og gode Mand, hvis Navn den bærer. Vi
have (Pl. IX) søgt at angive dens Løb efter den vistnok meget
mangelfulde Kundskab, vi eie. Den føles helt til Ekvator, og har
en høist velgjørende Indflydelse paa Perus regnløse Climat. Dette
er et af de mærkeligste i Verden; thi vi skulde af Landets
Beliggenhed og dets Regnløshed vente at finde det brændende hedt.
Istedet derfor er det saaledes, at Klædesklæder sjelden paa nogen
Aarstid synes for varme. De sneklædte Andesbjerge paa den ene
Side og den kolde Strømning paa den anden forene sig i at
tilveiebringe disse mærkelige Forholde.
312. Imellem Humboldts Strøm og den store Havdrift fra
Ekvator ligger en „øde Egn" eller „Ørken" i Havet (Pl. IX).
Man lagde først Mærke til, at denne Deel af Oceanet sjelden blev
besøgt af Hvalfiskene. Fordum saaes ogsaa sjelden noget Seil i
Okotsk Strøm,
men.
Humboldts
Strøm.
Det jø-de Strøg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
