Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømninger i Havet.
157
at løbe med stor Hastighed. Maury stødte imellem Selskabs- og
Sandwichsøerne selv paa en saadan, der løb med 4 Miles Fart.
De løbe i Almindelighed mod Vest, og synes at være hyppige i det
Strøg, hvor Maury mødte dem. En fransk Skibschef beretter om
en saadan, som han traf mellem Honolulu og Otaheiti imellem
1° N. og 4° S.; denne Strøm, beretter han, havde en Bredde af
henved 80 Miil, og løb med 31/4 Miles Fart V. t. N. hen. En Maaned
tidligere havde han paa samme Strøg ingen Strøm fundet, men
derimod paa 6° Nord Brede en anden, der satte med l’/2 Miils
Fart i sydostlig, altsaa næsten den modsatte Retning, og kun
syntes at være 15 Mile bred.
Men vi kunne heller ikke vente os Andet, end at der i dette
Hav maa være et System af Strømme og Understrømme af
tilsyneladende den mest usikre og indviklede Natur. Ved den
Undersøgelse, vi i denne Henseende ville anstille, kunne vi betragte det
Stille Hav og det Indiske Ocean som een Vandflade, der altsaa
udstrækker sig over Halvdelen af Jordens hele Overflade. Ifølge
Johnston vide vi, at den aarlige Regnmængde paa Jorden er
meget nær 3000 Kubikmile. Tre Fjerdedele af de Dampe, som
afgive denne umaadelige Masse af Regn maae komme fra den
store Vandvidde, vi have omtalt, men antage vi blot Halvdelen af
hele Regnmængden at falde paa den, og kun ligesaameget at blive
igjen fordampet derfra, saa have vi dog 4 Kubikmile Vand, som
dagligt løftes op, og atter slippes ned paa denne Vandflade. Det
tages op paa et Sted, og regner ned paa et andet, og vi have her
Aarsager, der kunne bevirke talrige mindre og uregelmæssige
Strømninger, der synes at være ligesaa ubestemmelige som Vindene.
315. For bedre at forstaae, hvorledes hine Aarsager kunne 1
være istand til at frembringe stærke Strømme, der træffes snart ’
hist, snart her, snart løbe i denne Retning og snart i hiin, ville
vi forestille os, at hele Fordampningen fra det Stille Hav
foregaaer alene fra et Strøg omtrent i Midten af dette, der har en
Udstrækning af 4 Kvadratmiil. Fordampningen vilde da herfra
løfte hele Vandmassen op i en Dybde af 1 Miil, og denne
Vandmængde tænke vi os da ført bort til et andet Sted, lxvor den atter
slippes ned som Regn. Det er indlysende, at herved vilde
saadanne Strømninger opstaae, at Skibsfarten vilde umuliggjøres, og
Havet lægges øde. Men heldigviis indskrænker den store
atmosphæriske Maskine, der dagligt gjennemsnitligt udfører
Oppumpningen, Flytningen og Nedslipningen af denne uhyre Vandmasse,
Regn og
Fordampning be-virkeStrømme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
