Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømninger i Havet.
159
intet Loddegarn har kunnet modstaae. I 1828 foretog Lieutenant
Parker en Dyblodning udenfor Kysten af Sydamerika. Han holdt
paa dermed i 8 til 9 Timer, i hvilken Tid han havde stukket ud
næsten 10000 Favne eller 21/-, Miils Længde af sin Line. Natten
brød da frem, og han maatte vende tilbage til sit Skib. Idet han
beredte sig hertil, forsøgte han at hale sin Line ind, men den
sprang øieblikkeligt. Senere Undersøgelse viste, at Dybden paa
dette Sted ikke var 2’/.., men kun 3/4 Mile, og at Linen altsaa
blev draget under af en eller flere Understrømme.
317. Vertical Strømning er ligesaa nødvendig for Vandet i
Havet, som den er for Luften i Atmosphæren (§ 187). Ville vi
vinde noget Piesultat i de Undersøgelser, vi anstille for at komme
til Kundskab om vor Klodes physiske Maskineri og dens
Forretninger, maae vi gaae ud fra den Grundsætning, at ved Skabelsen
bleve Vandene maalte, Høiene veiede samt Luften afmaalt, og at
alle Gjenstande i Naturen have faaet sine særskilte Egenskaber i
saadanne Forhold, og saaledes afpassede, at de netop skulle svare
til sine Hensigter ’i den store Plan. Vi maae derfor forkaste
enhver Forudsætning, der medfører, at det flydende Vand, endog
i Havets største Dybder, ikke skulde deeltage i den almindelige
Cirkulation paa Kloden. Var dette saa, vilde det ikke være
vanskeligt at bevise, at Vandet paa Dybet vilde blive tungere og
tungere, medens det paa Overfladen blev lettere og lettere, indtil
det første var blevet ganske mættet med Salt, og det andet var
blevet ganske fersk. Til Forebyggelse af dette erkjende vi Vindenes
og Strømmenes Indflydelse, og vi maae ogsaa indrømme Tilværelsen
af vertical Bevægelse. Vi vide, at Vandet synker tilbunds paa
Grund af større specifik Vægt, men hvilken er den Kraft, som
atter drager det op? Vi komme her til et af de Punkter, hvor
(§ 230) en antagen Forudsætning bliver aldeles nødvendig, hvis vi
skulle vente at komme til noget Resultat. Vi ville standse her,
og see, om ikke Havets Physik skulde besidde en Kraft, hvorpaa
vi kunne bygge vor Forudsætning. Leslie har viist os netop en
saadan Kraft for det atmosphæriske Hav, — en Kraft, som
formaaer at sende den tunge Luft op fra dets Bund, og den lettere
ned igjen fra dets Overflade. Vi ville antage, at hele Atmosphæren
fra øverst til nederst havde omtrent samme Temperatur, og var i
fuldstændig Ligevægt, og at da en eller anden Aarsag bevirkede
en saadan Forandring i den speeifike Vægt af en høitliggende
Luftmasse, saa at den begyndte at synke ned. Eftersom den sank
Vandets
Sammentrykkelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
