Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Capitel VIII.
ned, vilde den blive udsat for et større Tryk, derved blive lettere,
og Varme vilde blive fri. En lignende Masse vilde stige op,
udvide sig, og afkjøles. Det hele Tryk, den hele Masse, den’hele
Varmemængde vilde herved ikke undergaae nogen Forandring, men
der vilde opstaae en Forplantning af Varme fra øverst til nederst,
hvorved Massens Ligevægt vilde blive fqrstyrret, og der vilde til
Bunden af det atmosphæriske Ocean blive bragt en Kraft, som i
Forening med hiin Kraft oventil, som forandrer den specifike
Vægt, vilde være tilstrækkelig til at sende den tunge Luft op fra
Bunden, og drage den lette ned paa Overfladen, og i Tidens Løb
saa at sige vende op og ned paa hele Atmosphæren. Alle
Forskere erkjende Tilværelsen af denne Kraft i Luften, og ere enige
i, at den ved at optræde snart i bunden, og snart i fri Tilstand,
idetmindste bidrager til at frembringe baade vertical og horizontal
Bevægelse. Saaledes er det ogsaa med Vandet og det salte
Hav, hvor vi have en Aarsag, der bestandig bevirker Forandring i
den specifike Vægt paa Overfladen. Trods det florentinske
Experiment med Vandet i Guldkuglen, er det dog senere til Overflod
beviist, at Vandet lader sig sammentrykke, ja endogsaa til en
saadan Grad, at dets Tæthed vilde blive fordoblet i en Dybde af
23 Mile. Følgelig vilde en given Vandmængde, f. Ex. en
Kubikfod, maalt ved Vandets Overflade, i en Dybde af 1 Miil indtage
et Rum, der er 72 Kubiktommer mindre. Man kan sætte det som
Regel, at Vandets Sammentrykkelighed paa Havets Dybder er 1
Procent for 1000 Favne. Kunne vi nu ikke antage, at vi i den
Varme, der bliver fri under Synkningen, have en Kraft, der
formaaer at sende Vand op til Overfladen fra Havets yderste Dybder?
Vandet forholder sig saaledes som Luften og vi have i
Fordampningen den Kraft, som forandrer dets specifike Vægt, bringer det
til at synke, frigjøre Varme, og derved atter sætte andre
Vandmængder istand til at stige op, og indtage dets Plads paa
Overfladen. Vi have her idetmindste fundet een saadan Kraft, som
vi søgte efter, og hvor stor eller liden den end kan være, maae
vi dog erkjende den for en af de fornemste i Havvandets verticale
Bevægelse.
318. Men det salte Vand følger ikke de samme Love for
sin Udviden og Sammentrækken ved Temperaturforandring som
det ferske. Dette vide vi har sin største Tæthed ved 3.3°, men
Søvandet sammentrækker sig endog under sit Frysepunkt, ja lige
til -r- 2.8° eller mere. Var Havet ikke salt, vilde altsaa Over-
Søvand trottes
ved -i- 2.8 o.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
