Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Havvandets specifike Vægt og det isfrie Polarhav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havvandets specifike Vægt og det isfrie Polarhav.
165
Man gjennemgik og sammenlignede mangfoldige Logbøger, og man
kom til Kundskab om (Pl. IX), at de tropiske Vande ere for
Ret-hvalen ligesom et Hav af Ild, gjennem hvilket den aldrig gaaer,
og som den aldrig gaaer ind i. Tillige fandt man, at den Hvalart,
der findes ved Grønlands Kyster, i Baffinsbugten o. s. v. er den
samme, som træffes i det nordlige Stille Hav, — og videre, at
Rethvalen her er ganske forskjellig fra den, der lever paa den
sydlige Halvkugle. Paa denne Maade var det godtgjort, at hine
harpunerede Hvaler ikke kunde have gaaet om Cap Horn eller
det Gode Haab; thi de vare af den Art, der ikke kunde leve i
tropiske Vande. Vi havde saaledes en Kjæde af Omstændigheder,
der afgave uomstødeligt Beviis for, at der idetmindste til sine Tider
maatte være aaben Gjennemgang nordenom Amerika; thi vi vide,
at Hvalfisken ikke kan leve under Isen saa længe, som behøves
for at komme fra den ene Side til den anden. Men dette beviste
ikke, at der her var et aabent Hav; det godtgjorde kun, at der af
og til var en aaben Gjennemgang, og det paaligger os derfor at
føre yderligere Beviis for vor Paastand om det isfrie Polarhav.
327. Der er i Davisstrædet en Understrøm, som fra
Atlanterhavet sætter ind i Ishavet, og en Overstrøm, som gaaer den
modsatte Vei. Vi vide, at denne Understrøm maa være der; thi
Sømændene berette os om uhyre Isbjerge, som de have seet drive
hurtigt nordover imod Strømmen paa Overfladen. Disse Isbjerge
vare høit over Vandet, og maatte mindst stikke syv Gange saa
dybt. Der kan ikke være Tvivl om, at de bleve førte frem af en
mægtig undersøisk Strøm. Denne Strøm kommer fra Syd, og maa
saaledes være ialfald forholdsviis varm, visselig ikke under -f- 1
Der maa være et Sted i Ishavet, hvor denne Understrøm ophører
at flyde nordover, og vender tilbage som Strømning paa Overfladen;
thi vi finde, at Vandene i den sydgaaende Strøm ere salte, og de
maae have sin Saltmængde fra Understrømmen, ikke fra de ferske
Floder eller fra Nedbøren i hiint yderste Norden. Hvor
Understrømmen kommer op for at overgaae til Overstrøm, maae vi
antage, at Havet er aabent; thi Temperaturen af de opstigende
Vande maa være forholdsviis stor, og ialfald ikke under
Frysepunktet, da de ere flydende. En Ordning i Naturen, hvorved Vand
af -r-1 eller selv af -f- 2°. (Havvandets Frysepunkt), i Isregionen
fra Dybet førtes op paa Overfladen, maatte i høi Grad bidrage til
at formilde hine Egnes Climater.
Understrøm til
Ishavet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
