Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Havvandets specifike Vægt og det isfrie Polarhav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Capitcl IX.
328. Ogsaa fremgaaer det af mange arktiske Opdageres
Iagttagelser, at der etsteds i hint ublide Hav findes et saadant varmere
Climat. Den samme Slutning udlede vi af den velbekjendte
Kjendsgjerning, at Fuglene og andre Dyr paa visse Aarstider drage mod
Nord, sikkerligt for at søge mildere Climater. Disse stumme
Skabningers Instincter tage aldrig feil, og vi kunne ikke i den
Retning tænke os nogen anden Aarsag til Formildelse af Climatet,
end Nærheden eller Tilstedeværelsen af en stor Flade af aabent
Vand. En saadan vilde atter være en af de Ovne (§ 124), hvorved
Naturen i sin beundringsværdige Ordning gjør Climaterne mildere.
329. Nordishavet har ingen stor Udstrækning, og uhyre Masser
af fersk Vand strømme stadigt ud i det; disse maae bidrage
meget til at gjøre dets Saltholdighed mindre. Fig. 2, Pl. X (§ 335)
viser, hvorledes Saltmængden i de amerikanske Kystvande bliver
mindre paa Grund af Tilløbet fra Land. Det vil sees, at ved 340
N. bliver Vandet pludseligt koldere og lettere. Iagttagelserne
for de to Curver ere en Deel af den bekjendte Række, som blev
erhvervet af Captain Rodgers paa hans Reise fra Beringsstrædet
om Cap Horn til New York. Han kom over Golfstrømmens indre
Kant under 340 Brede, og han fandt Vandet stedse at blive koldere
og lettere, lige til han naaede Landet. Den pludselige og
mærkelige Nærmelse ved 34° af Curverne for Temperaturen og den
specifike Vægt lader sig kun forklare ved den Antagelse, at den store
Mængde Ferskvand, som kommer ud fra Chesapeake, Delaware og
andre Steder, har formindsket Saltmængden saameget, at ogsaa
den specifike Vægt maatte aftage, uagtet Temperaturen stedse blev
lavere og lavere. Vi have saaledes i let tilgjængelige Have Exempler,
der vise os, hvorledes koldt Vand, som paa Grund af sin ringere
Saltholdighed ogsaa er lettere, dog ligesom en Kappe kan bedække og
beskytte det varmere, men saltere og tungere Vand under det.
330. Reducere vi Rodgers’s Iagttagelser til Havvandets
Frysepunkt (4- 2.1 °), saa finde vi som Resultat, at den specifike Vægt
af Ishavsvand ved denne Temperatur bliver 1.0263, og af Vand fra
Golfstrømmen 1.0303. At dømme herefter, maa altsaa
Saltmængden i tropiske Vandes Overflade være 15 Procent større end den
er sammesteds i Ishavet. Men den Prøve, hvis specifike Vægt
ved -4-2.1° vilde have været 1.0303, blev af Rodgers hentet op
netop fra de tunge og salte Vande, som gjennem Golfstrømmen
løbe nordefter paa sin Vei mod de arktiske Egne. Det er de
samme Vande, som ved de store Banker møde den opblandede
Mildt Climat.
I
Vandet lettere
uagtet koldere.
Understrøm af
salt og tungt
Vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
