Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Havvandets specifike Vægt og det isfrie Polarhav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havvandets specifike "Vægt og det isfrie Polarhav.
175
Temperatur, der ikke kan have været over-4- 2.1 Yed nogle
Ledigheder lykkedes det at afkjøle Vandet til -f- 8 men i alle
disse som i det nys beskrevne Tilfælde steg altid Temperaturen
til -f 1.8 saasnart Frysningen begyndte. Man brugte det samme
Vand til Undersøgelse af den specifike Vægt ved forskjellige
Temperaturer, og det viste sig deraf ligesom af de foran omtalte
Iagttagelser, at Søvandet ved en høi Temperatur har en langt større
Evne til at udvide sig end ved låve. Bringe vi saaledes Vand,
der har en Varmegrad af 24 0 til at antage en Temperaturforhøielse
af 5°, saa vil det derved udvide sig omtrent 17 Gange saameget,
som om dets Temperatur var blevet forhøiet ligesaameget fra -4-2°,
og desuagtet see vi paa Pl. X, at Curverne for Temperatur og
specifik Vægt ere symmetriske i Polarhavene, og ikke i de
ekvatoriale Vande. Disse Forsøg og Havvandets Sammentrykkelighed
godtgjøre, at vi endnu ikke have Data nok til at bestemme Dybden,
eller endog Tilstedeværelsen af et saadant Gulv med eensformig
Temperatur fra Pol til Pol.
342. De Iagttagelser, efter hvilke Fig. 1 Pl. X er aflagt, bleve
i det nordlige Stille Hav foretagne i August 1855 og i April 1856,
medens de i det sydlige Stille Hav bleve gjorte i April og Mai;
de sydlige Iagttagelser for Fig. 2 bleve gjorte i Mai og Juni, de
nordlige i Juni og Juli. Lægge vi Mærke til denne Forskjel i
Aarstid for de nordlige og sydlige Iagttagelser, og sammenligne
disse Curver med de isothermiske Linier paa Pl. IV, saa ville vi
see, at der i Havet er en Slags Flod og Ebbe, der er bevirket af
Varmen, men som blot flyder frem og tilbage een Gang om Aaret.
Denne Flod og Ebbe er kun yderst svag, og maaskee ere
Thermometer og Hydrometer de eneste Instrumenter, som ere fine nok
til at vise dens Tilværelse. Dens Tilstedeværelse viser sig dog
tydeligt nok af de isothermiske Linier, og vi kunne ikke tvivle paa,
at ogsaa den har sit Hverv til Udjevning i Havets almindelige
Omløbssystem.
343. De Data, der ere fremsatte paa Pl. X, synes at vise, at1
baade Luft og Vand ere koldere samt tungere søndenfor end nor-!
denfor Ekvator. Vel kan dette i nogen Maade have sin Aarsag i
de forskjellige Aarstider, paa hvilke Iagttagelserne ere anstillede,
men Alt, hvad vi nu vide, tyder dog hen paa, at Vandets specifike
Vægt er større paa den sydlige end paa den nordlige Halvkugle i
Forholdet 1.0272 til 1.0262. Daubeney, Dove og Andre have
ogsaa gjort opmærksom paa den større Saltmængde i de sydlige Have.
Tidestrømuiug
ved Varmen.
Vandet koldt og
tungt syd for
Ekvator.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
