- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
176

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Havvandets specifike Vægt og det isfrie Polarhav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176’

Capitel Yll.

* 344. Hvad saa end fremtidige Iagttagelser ville vise, saa synes
dog al den Kundskab, vi nu have, at tyde paa Rigtigheden af den
Anskuelse, vi have fremsat i Capitel IV, nemlig at de sydlige Have
ere at ansee som Kjedlen, og den nordlige Halvkugle som
Fortsetteren i den store Verdensmaskine, der pumper Vand op fra den
sydlige Halvkugle for at sprede det som Regn ud over den nordlige.
Er dette nemlig saa, da maae ogsaa de sydlige Haves Vande være
lidt saltere og derfor lidt specifikt tungere, end Vandene under
samme Breder og Temperatur paa denne Side af Ekvator. Vi
begynde nu at see, at ogsaa Hydrometret bærer Vidnesbyrd, som
tyder hen paa Rigtigheden af den Anskuelse, som vi have fremført
i Capitlerne IV og VII, idet det viser, at den Luft, som med
Sydostpassaten kommer til Ekvator, maa med sine Dampe gaae over
paa den nordlige Halvkugle. Det kunde ikke ventes, at dette
lille Instrument skulde formaae at belyse denne Gjenstand, men
det viser jo, at Vandene i sydlige Have ere tungere og saltere
end i de nordlige, og dette kan kun hidrøre fra Vindene, der
fordampe i den ene Halvkugle, og slippe sine Dampe i Form af Regn
ned i den anden. Det er at tage fra den ene Vægtskaal, og lægge
i den anden; og Forskjellen i specifik Vægt hos de to Halvkuglers
Vande kunde maaskee give os et Maal for den Mængde af fersk
Vand, som stadigt bæres fra den ene til den anden.

345. Hvad vi forhen have anført, viser, at Havets Salthed er
en physisk Nødvendighed. Fra visse Synsmaader betragtet, staae
Havets Salte i samme Forhold til Verdensmaskinen, som Uroen
til Mekanismen i et Uhr. Uden dem vilde Jordens Climater være
anderledes end de ere, og Vindene vilde ikke ved at optage Dampe,
og derved forøge Tætheden, kunne opveie den tropiske Hedes Evne
til at udvide Havvandet. De vilde ikke, naar de ei kunde efterlade
Saltene, kunne hindre Solvarmen fra at bevirke Strømninger, og i
utilbørlig Grad forstyrre Vandets Ligevægt paa Kloden.
Fordampningen fra Ferskvand forandrer kun Vandstanden, men ikke den
specifike Vægt, Var Havet derfor ikke salt, saa maatte de tropiske
Vande istedetfor at blive tungere ved Fordampningen, derimod blive
lettere paa Grund af Varmen, og Polarvandene vilde blive tungere
og tungere paa Grund af Kulden. Dette vilde være omtrent det
Modsatte af, hvad Naturen har anordnet for det salte Hav, hvilken
Ordning selvfølgelig er den viseste og den bedste.

Vi kjende ikke Søvandets gjennemsnitlige Saltholdighed
nøiagtigt, men vi feile vistnok ikke meget, naar vi ansætte den til 0.039

Hydrometret
tyder paa
Luft-krydsning.

Saltmaengde og
specifik Vægt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free