Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Havvandets specifike Vægt og det isfrie Polarhav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havvandets specifike "Vægt og det isfrie Polarhav.
177
eller 4 Procent. Den gjennemsnitlige specifike Vægt kunne vi
ved 12° Temperatur anslaae til 1,0272.
346. Curverne for specifik Vægt og Temperatur (Pl. X)
kaste ogsaa noget Lys over Spørgsmaalet om det isfrie Polarhav.
Dette aabne Hav er ligesom en varm Kilde, som ikke engang
den strengeste "Vinterkulde kan bringe til at fryse. Det faaer sit
Tilløb gjennem undersøiske Strømme af varme Vande, der komme
fra Syden, og som paa Grund af sin Salthed (Fig. 2) ere tungere
end de kolde, som gjennem Overstrømmen føres ud fra Polarhavene.
Det er denne Strøm, som fører Isbjerge med sig, og som lader sig
spore endogsaa heelt ned til Florida. Denne øvre Strøm er
koldere end Understrømmen, men dog lettere, fordi den ikke er saa
salt. Fig. 2 viser os imellem 34° og 40° Nord et Strøg af Havet,
hvor Forholdet netop er saaledes, som vi antage det at være i
det Arktiske Ocean. Vi see her, at Vandet ved Kysten tåber 5°
i Varme, men at det istedetfor som Følge deraf at forøge sin
specifike Vægt, som det efter Regelen skulde, til 1,027, derimod
formindsker denne til 1,023, fordi det er mindre salt. Lægge vi
nu Mærke til, hvor lidet salt Vandet i Polarhavet maa være paa
Grund af de store Floder samt de Masser af Regn og Sne, der
stadigt udtømmes i det, saa kunne vi forstaae, at det ogsaa uagtet
sin låve Temperatur maa være lettere end de varme Vande, som
derfor gjennem dybere gaaende Strømme føres ind i dette Arktiske
Ocean. At disse varme Vande ikke kunne fryse, naar de naae
Overfladen, bliver end mere indlysende, naar vi erindre os, at de
ere salte, og derfor kunne afkjøles lige til ~ 2.1, forinden de
blive til Is.
347. Professor Chapman har paaviist, at jo saltere Vandet er,
jo mindre fordamper det. Vandet i det Røde Hav kan have en
Temperatur af indtil 28° — altsaa Blodhede! Fordampningen kan
her ikke synderlig hjælpe til at afkjøle, og vi kunne derfor være
forvissede om, at der er sørget for at bortskaffe dette hede
Vand, der ellers vilde gjøre Climatet varmere og mere uudholdeligt,
end det er i Ørkenen Sahara. Det er atter her Saltheden, som
gjør det tungere, og bringer det til at løbe ud som en Understrøm.
348. Ved at betragte Pl. X, vil det ved første Øiekast paafalde
os, at Vandet er saa let mellem 9" og 16° S. (Fig. 1), og ligeledes
mellem 7° og 9° N samt under 19° N. Nogen Eftertanke vil dog
vise os, at vort lille Hydrometer her har udpeget for os
Regnstrøgene paa Havet. Sammenholde vi nemlig Pl. X med PI. VIII,
12
i Pl. X og aabent
Polai’liav.
>
Meget salt
Vand
fordamper lidet.
Eegnstrag paa
Havet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
