- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
184

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Saltene i Havet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184’

Capitel Yll.

men Fordampningen, der borttager det ferske Vand fra Overfladen,
og efterlader Saltene, vilde i de fordampende Strøg gjøre Vandet
mere salt og derfor tungere. Er det tungere, maa det ogsaa
synke, og vi see herved paa Grund af Saltene tilveiebragt en
vertikal Cirkulation, hvorved det saltere og tungere Vand fra
Overfladen synker, og det mindre salte og derved lettere Vand stiger
op for at indtage dets Plads. Paa de Steder, Polaregnene, hvor
Nedbøren finder Sted, blive de salte Vande blandede med
det ferske, der udtømmes fra Skyer og Floder. Det er Vindene,
som bevæge Havet og derved udføre denne Blanding, men deres
Virkning strækker sig ikke dybt; det er derfor kun Vandene nær
Overfladen, som blive mindre salte, derfor ogsaa lettere, og som
saaledes i en øvre Strømning flyde mod Ekvator, medens de salte
og tunge flyde i Dybden mod Polerne. Det er denne salte
Understrøm, som forsyner den øvre Strømning med de Salte, hvormed
dens Begn- og Flodvande ere blandede.

358. Det er saaledes Saltene, der bevirke de Understrømme,
ad hvilke Middelhavet og det Røde Hav udtømme sine tunge
Vande i Oceanet. Og siden intet af disse Have bliver saltere,
maae Understrømmene føre ligesaa meget Salt ud, som
Overstrømmene føre ind. Vi begynde nu at fatte, hvilken væsentlig Rolle
Saltene spille i Havets Omløb, og vi ansee os berettigede til den
Paastand, at det (§ 353) især er dem, der give dets Strømme deres
Styrke. Vi føie os berettigede til at sige, at der uden dem ingen
Golfstrøm kunde opstaae og ingen Formildelse af Climater, saadan
som de salte Vande nu bevirke. Ere disse nemlig i hede Climater
ved Fordampning blevne saltere og derved tungere, saa ere de
dog endnu varme, og de føre som Understrømme denne Varme
med sig til ijerne Climater; thi de koldere Vande, som strømme
over dem, ere slette Varmeledere, og kunne ikke i betydelig Grad
af kjøle dem.

359. Man har beregnet, at dersom alle Saltene i Havet kunde
udskilles, saa vilde deres Mængde være saa stor, at de i en Dybde
af 1 Kvartmiil vilde bedække hele det nordamerikanske Fastland.
Hvilken Kraft vilde være istand til at bevæge en saadan Masse
paa det tørre Land? Og dog er Havets Maskineri, hvoraf disse
Salte udgjøre en Deel, saa underfuldt og nøiagtigt afpasset, at
den svageste Briis, der blæser over dets Flade, det mindste Insect,
der udsondrer fast Materie fra det, er istand til øieblikkeligt at
sætte det i Bevægelse. Vare Saltene faste, og samlede i en Hob,

Saltene
frembringe Understremme.

Mængde af
Salte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free