Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Saltene i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190’
Capitel Yll.
der forholde sig paa samme Maade, som de, der holde Jorden i
sin Bane, og Kloderne i sin jevne Gang.
372. Den lille undersøiske Bygmester arbeider stadigt paa
sine Koralhuse paa Havets Bund. Han tager sine Materialier fra
Havets Vande, og disse blive derved lettere, samt stige i Veiret.
Paa samme Tid lege Vindene hen over Overfladen; de borttage
fersk Vand i Dampform, og efterlade Saltene. Overfladens Vande
blive tungere, synke derved tilbunds, og en stadig Ombytning
finder saaledes Sted mellem Vandene paa Dybet og i Høiden.
i 373. Vi have nu seet, at baade horizontal og vertical
Bevægelse opstaaer ved Skaldyrenes rastløse Arbeide i Havet, men
hermed ender deres Indflydelse ikke. Vi kunne tænke os, at der
i den hede Zone kan være Vand, der ved Fordampning er blevet
saameget saltere, at det, uagtet det kan have en Temperatur af
f. E. 25°, dog er saa tungt, at det maa synke tilbunds. Dette
varme Vand vilde da have en Tilbøielighed til som en Understrøm
at løbe mod Polerne, men det mister maaskee ved Skaldyrenes
Arbeide paa Bunden saa stor Mængde af sine faste Bestanddele,
at det bliver let nok til atter at stige op, og flyde bort som en
varm øvre Strømning mod Polen. Dette Vand vil da sprede
Varme omkring sig paa sin Vei, og derved have Indflydelse paa
Climaterne. Eller ogsaa kunne vi tænke os, at det salte og tunge
samt varme Vand synker ned paa Steder, hvor intet Liv rører
sig paa Bunden. Dette Vand vil da i Dybet begynde en Vandring
mod Polerne. Maaske kan det fra først af have en Temperatur
af f. Ex. 25°, men dog være saa salt, at det har en større specifik
Vægt end sædvanligt Polarvand af -f- 1.8° Temperatur, og i dette
Tilfælde vilde det først komme op i i]erne Polaregne, naar det
efterhaanden havde mistet endeel af sin Varme. Men det kan
underveis møde Organismer i Havet, der berøve det endeel af
dets Saltmængde, og det vil da stige op tidligere, og saaledes i
beboede Egne af den kolde Zone øve sin velgjørende Virkning
paa Climaterne. Vi see saaledes, at disse Skabninger, uagtet de
antages for at indtage et saa lavt Trin i Skabningens Række, dog
maae betragtes som særdeles vigtige for den store
Verdenshusholdning ; thi vi forstaae nu hvorledes de ere istand til over Havet
at udbrede ligesom varme Kapper, der formilde Vindene, og mere
eller mindre have sin Deel i de saakaldte Havclimater paa Jorden.
384. De, der først beskjæftigede sig med at forfærdige
nøiagtige astronomiske Uhre, fandt, at disse, trods al anvendt Umage
Vertical
Bevægelse.
Indflydelse paa
Climater.
Compensation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
