Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Saltene i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saltene i Havet.
195
han erklærede sit Arbeide for „godt", havde anbragt i Havet
compenserende Kræfter, der skulde hindre det fra i Tidernes Løb
hverken at blive større eller mindre, saltere eller ferskere.
Eftersom vi granske Havet i dets Dyb, finde vi først, at vi begynde at
trænge ind i dets Underes skjulte Gjemmer. Mennesket forstod
aldrig at opfatte Sphærernes Musik, forinden han lærte gjennem
Telescopenat betragte Himlenes talløse Skarer; thi først da tonede
Morgenstjernernes Sang ham imøde i al sin Herlighed. Og
saaledes er det ogsaa med det mægtige Ocean, naar vi betragte det
gjennem Microscopet; thi da vil enhver liden Draabe af dets
Vande vise sig at være som Himlenes Hærskarer, en levende og
beboet Verden.
380. Idet vi gjennem Kikkerten betragte Himlenes Skarer,
og gjennnem Microscopet Havets levende Skabninger, gribes vi
af samme Begeistring som Chalmers, og vi laane hans skjønne
Skildring for at beskrive Modsætningen mellem Himlenes
Herlighed og Jordens samt Havets Insectverden, saaledes som den for
den christelige Forsker fremstiller sig gjennem disse Instrumenter:
„Det ene viser ham en Verden i hvert Atom, det andet et System
i hver Stjerne. Det ene viser ham, at denne store Klode, uagtet
sine mægtige Nationer og talrige Beboere, kun er et Sandkorn i
det uendelige Rum; det andet, at enhver Leerpartikel paa Havets
Dyb har været en Bolig, et Verksted for en travi Befolkning.
Det ene paatvinger ham Følelsen af hans Klodes Ubetydelighed;
det andet befrier ham igjen fra denne Følelse; thi i hvert Blad
i Skoven, i hver Blomst paa Marken, i hver Havets Vanddraabe
viser det ham Verdener, talløse som Sanden paa Stranden, og
mylrende af Liv, samt straalende i Pragt som Himmelens
Firmament. Det ene bringer ham til at slutte, at der udenfor og over
Alt, hvad der er synligt for ham, maa være skabte Ting, som
strække sig gjennem det Uendelige, og til de fjerneste Rummets
Vidder bringe Spor«t af Almagtens Haand; det andet leder ham
til den Tanke, at deÄindenfor og under den mindste Smaating,
som Øiet har kunnetVpfatte, kan være Masser af usynlige
Gjenstande, og at vi, om aWt Slør kunde trækkes tilside, som skjuler
dem for vore Sandser a skulde see ligesaa mange Verdner, som
Astronomien har opdaget — et Univers af saa snever
Begrænds-ning, at ikke.det kraftilÉte Microscop kan vise os det, men dog
stort nok for den AlmæÄges Virken — stort nok til at Han der
kan skabe en ny Samling^f Verdener, og fylde samt belive dem
13*
Microscopet og
Kikkerten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
