Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Skyregionen, det ekvatoriale Skybelte og Havtaage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skyregionen, det ekvatoriale Skybelte og Havtaage. 199
387. Man antager, at Skyregionen over Landet ligger i en
Høide af % til ll/4 Miil. Over Havet er dens Høide vist ogsaa
meget foranderlig. Den liar her rimeligviis Form noget nær som
et dobbelt Skraaplan, der sænker sig nordefter og sydefter fra det
ekvatoriale Skybelte ligesom fra en Slags Tagmønne. Luftskippere
have i England fundet Skyregionen at være fra 2000 til 6500 Fod
over Jorden; ligeledes fandt de, at den havde en Tykkelse af
2000 til 3000 Fod, og at Temperaturen i dens øverste Deel ikke
var lavere end i dens nederste. Piazzi Smyth anstillede Iagttagelser
fra Pico paa Teneriffa, i en Høide af 12,200 Fod, og fandt, at
Nordostpassatens Skyregion her var imellem 3000 og 5000 Fod
over Havet, medens den øvre eller sydvestlige Luftstrøms Skydække
var over Toppen af Bjerget. Øer, der ligge i Havets Passatstrøg,
og som kun have en Høide af faa hundrede Fod, ere gjerne
skydækte paa Toppen; dette viser, at med en vis Mængde Fugtighed
i Luften ligger Skyregionen høiere paa Havet end over Landet.
Næsten i hele den Tid, da den nævnte Lærde opholdt sig paa
Toppen af Bjerget, var Havet skjult for ham ved underliggende
Skyer, skjønt Himlen var ganske klar over ham. Længere mod
Nord atter ligger Skydækket eller Taagebanken ofte saa lavt, at
Udkikken paa Salingen kan have klar Luft og Solskin, medens
Skibets lavere Dele ere indhyllede i tæt Taage. Kommer man
endnu længere mod Nord, og naaer Isen, maa Skyregionen af let
begribelige Grunde atter hæve sig, indtil man kommer til det
aabne Polarhav, hvor den igjen maa berøre Jorden med sine Dampe.
388. I Callaos Havn, der fyldes af de kjølige Vande fra
Humboldts Strøm, kan man ofte see Overfladen bedækket af en
Taage, som kun er faa Tommer høi. Man kan der see Taage,
der er saa tæt og saa skarpt begrændset, at den skjuler Robaade,
som nærme sig til Skibet. Især om Morgenen kan det hænde, at
denne Taage ikke alene ganske skjuler Baaden, men ogsaa den
nederste Deel af de Personer, som ere i den, saa at man seer to
Rækker af Hoveder, der bevæge sig frem og tilbage, eftersom
deres Eieres usynlige Legemer arbeide ved Aarerne. Disse
kropløse Hoveder synes at svæve i Luften, og danse hen over
Taagen paa en Maade, der seer baade pudseerlig og heel unaturlig
ud. Til andre Tider kan Taagebanken være tykkere og
høiere-Man seer da tre Master komme ind i Havnen med Bramseil og
Bovenbramseil, men intet Skib. De vel strakte og stillede Seil,
der svulme i Havbrisen, og ligesom ved Trolddom svæve hen
Skyernes
Hø-ide.
Taage ved
Callao.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
