Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Skyregionen, det ekvatoriale Skybelte og Havtaage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202’
Capitel Yll.
Skildring af det Veir, man har under dette Skybelte. „Dette er",
siger han, „visselig et af de ubehageligste Strøg paa Kloden.
En trykkende og lummer Luft, der kun af og til for en kort Tid
bliver noget forfrisket ved en Tordenbyge, i hvilken øsende
Regnskyl styrter ned; men en hed, brændende Sol gjør Luften snart
varm igjen, og havde man ikke Solseilene og den Smule Luft, der
sættes i Bevægelse af Skibets Seil, der uafladeligt slaae mod
Masterne, vilde det ikke være til at udholde. Man kan ikke i
mindste Maade forestille sig, hvor ubehageligt dette er, naar man
ikke har prøvet det. Der kommer en uovervindelig Døsighed
over En, som ikke engang det ellers saa forfriskende og sunde
Søbad formaaer at bortjage. Naar jeg undtager, da jeg var paa
Nippet til at forlise, har jeg aldrig paa Søen tilbragt tolv
ubehageligere Dage, end de i dette stille Strøg. Jeg passerede Linien
paa 21° 20’ L. den 17de Januar, og fandt snart, at jeg havde
overstaaet alle Gjenvordigheder; Yinden vedblev at friske, og
trak sig om til Sydsydost med en klar Himmel og den herligste
Temperatur, der var over al Beskrivelse oplivende og forfriskende.
Nu saae man ikke mere andet end muntre Ansigter, der ligesom
ved et Trylleslag vare traadte istedetfor det Udtryk af søvnig
Dorskhed, som havde hvilet over os i de sidste to Uger."
394. Man behøver ikke at gaae ud paa Havet for at see,
hvilket stort og velgjørende Arbeide Skyerne udføre, naar de fra
Himlens Krystalhvælvinger opsamle Væde og atter sprede den ud
over Sletter samt Høie. Denne Deel af Atmosphærens Virksomhed
er vel kjendt for Enhver, men Sømanden paa Havet seer, at
Skyerne ogsaa have andre Hverv, end blot at danne Regnen og
tilvirke Tepper af Sne for vore Marker om Vinteren. Eftersom
han seiler fra et Himmelstrøg til et andet, seer han, at de
stadigt ere beskjæftigede med at temperere saavel Hede som Kulde,
og derved gjøre de climatiske Forholde mere jevne. Til sine
Tider brede de sig ud, bedække Jorden som med en Klædning,
forhindre Udstraalingen fra dens Overflade, og holde den varm.
Til andre Tider igjen lægge de sig mellem den og Solen, beskytte
Landet mod dens fortørrende Kraft, og unddrage Havet fra den
alt for stærke Fordampning. Naar de have udført disse Hverv
paa et Sted, smelte de hen og gives atter tilbage til Solstraalen
og Vindene, for af disse at bæres hen til andre Egne, der behøve
deres Bistand. Sømanden vil ikke betragte den „regnløse Sky"
blot som en tom Ting; han vil vide, at den udfører mange vigtige
Skyernes
Forretninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
