- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
206

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Skyregionen, det ekvatoriale Skybelte og Havtaage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206’

Capitel Yll.

401. Dersom Skybeltet var lysende, og kunde betragtes fra
en af Planeterne, vilde det see ud omtrent som Saturns Ring viser
sig for os. Det vilde ogsaa see ud, som om det havde en
Bevægelse fra Øst mod Vest eller i modsat Retning af Jordens. Jorden
vilde nemlig synes ligesom at glide bort under Skyerne, og disse
vilde derfor, skjønt de i Virkeligheden bevæge sig ligesom Jorden
fra Vest mod Øst, i Forhold til denne synes at bevæge sig den
modsatte Vei.

402. Skybeltet vilde dog, betragtet udenfra, skille sig fra
Saturns Ring derved, at det vilde see yderst forrevet og ujevnt ud.
Thi Solens Straaler spille snart paa denne, snart paa hiin Skytop,
smelte en Forhøining bort her, eller frembringe en Fordybning der.
Ilele Skylaget vil paa sin Overflade være i en meget urolig Tilstand.
Den ved Fortætning friblevne Varme, de Strømme af varm Luft,
der stige op’, og af kold, der stige ned, ville alle holde den øvre
Skyflade i stadig Bevægelse, og danne en idelig Afvexling af Høider
samt Fordybninger. Tænke vi os nu i et saadant Skylag en
elec-trisk Udladelse at finde Sted; Skraldet vilde optages af Skyerne,
sendes fra Top til Top, og gjentages fra Dal til Dal, indtil den
sidste Gjenlyd døde hen i den ijeme Tordens dumpe Larm. Hvor
ofte høre vi ikke stærke Tordenslag rulle hen over Skydækket
ligesom Gjenlyden af Kanonskud, der affyres i bjergige Egne! Vi
kunne deraf slutte, at Skyerne formaae at opfange Lyden
ligesaavel som Lyset og Heden, og at hiin øvre Flade ofte maa være
ligesom Bjergtoppe, der mangedobbelt gjentage Lyden af den
rullende Torden.

403. Saadanne og lignende Betragtninger kunne ikke undlade
at vise os, hvilke vigtige Tjenester Sømanden kan yde Videnskaben
ved at betragte Naturen med et opmærksomt Blik, og laane et
villigt Øre til de Stemmer, der tale i den. Ingen af dens
Fremtoninger er for liden eller lor nøgen for vor Granskning; alle have
Krav paa vor Opmærksomhed, og Sømanden vilde ved at iagttage
de forskjellige Maader, hvorpaa saavel Lynild som Torden ytre sig,
visselig kunne bringe meget Lys over Skyernes Væsen og
Egenskaber under forskjellige Breder samt Aarstider. Physiske
Kjendsgjerninger ere det Sprog, hvori Naturen meddeler sig til os; enhver
af dens Ytringer bør nøie mærkes og granskes; thi i dem er det
Viisdommens Stemme, som taler.

Udseende.
Torden. .

Vigtighed af
Iagttagelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free