- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
210

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Vindenes geologiske Virkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210’

Capitel Yll.

have bevirket det samme for disses. Dersom Bjergene i Vest —
Sierra Nevada f. Ex. — nu ere høiere, end de vare tilforn, kunne
ikke Vindene nu bringe saamegen Væde med sig, som de dengang
gjorde. Vi vide, at Andesbjergene i Sydamerikas Passatstrøg hæve
sig saa høit, at de Vinde, som stryge hen over dem, miste al sin
Fugtighed, saa at Landet bliver regnløst paa deres Læside (§ 238).

409. Have vi nu godtgjort, hvorledes Vindene kunne bære
Indflydelsen af geologiske Forandringer til fjerne Egne, og
livor-leçles de derved kunne indvirke paa Havets physiske Geographi,
paa Climater o. s. v., saa kunne vi ogsaa være berettigede til at
spørge, om ikke Hævningen af det sydamerikanske Fastland kan
liave havt Indflydelse paa Vandstanden i det Døde samt Caspiske
Hav og de andre indenlandske Bækkener i Asien. Vi ma^e af de
forstenede Havlevninger paa Andesbjergenes Toppe slutte, at de
engang have været bedækkede af Vandet, og Regnforholdene i den
gamle Verden maae da, hvis denne dengang saae ud som nu, have
været ganske anderledes. Vi tør ikke sætte tilside den lange
Kjæde af Beviser, som vi have fremsat i Capitlerne IV, VI og VII,
og vi tør derfor ansee det som givet, at de nordlige Egne udenfor
Troperne faae sin Nedbør fra Dampe, der af Vindene optages fra
de sydlige Have. De sydvestlige Vinde altsaa, som paa den nord-«
lige Halvkugle danne Fortsættelsen af den Sydostpassat, som har
blæst hen over Landet i Sydamerika og Afrika, maae føre den
mindste Regn med sig, og de Strøg, som ligge i Læ eller Nordost
for hine Passatstrøg paa Landet, maae modtage den mindste
Nedbør. En Linie fra Gallapagos-Øerne gjennem Florents og en
anden fra Amazonflodens Munding gjennem Aleppo i det Hellige
Land ville nordenfor Krebsens Belte paa Jordens Overflade betegne
Grændserne for hine sydvestlige Vinde, og vende vi os til Johnston’s
physiske Atlas, saa see vi ogsaa, at det netop er Strøget mellem
disse Linier, der modtager den mindste Nedbør (Pl. VH).
Mærkeligt nok har Naturen, som om den vilde frelse dette „læ" Land
fra at blive en Ørken, netop i dette Strøg nedlagt hine store
Vandbeholdere, Middelhavet, det Døde og det Caspiske Hav,
Aral-søen o. fl. Det er som om disse store Vandflader vare henlagte
her for at forsyne med ny Fugtighed de Vinde, som allerede tilforn
have maattet afgive Vand baade til Amazonen, Orinocoen og
andre Floder..

1 410. Den Deel af Asien, som er i Læ af Sydostpassatens Strøg
i Afrika, ligger nordenfor Krebsens Vendecirkel,. og imellem to

Sydamerikas
Indflydelse paa
det Døde Hav.

Nordlige Egne
i Læ af sydlige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free