Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Vindenes geologiske Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"Vindenes geologiske Virkning.
211
Linier, der kunne trækkes, den ene gjennem Cap Palmas og Medina,
den anden gjennem Aden og Delhi. Forlænge vi dem til Ekvator,
ville de indslutte mellem sig den Deel af Linien, som overskjæres
af de Sydostvinde, der have blæst over det største Strøg af Afrikas
Fastland (Pl. VII). Vi have saaledes to Vindstrøg for de
sydvestlige Vinde, der danne Fortsættelsen af den Sydostpassat, der
har blæst over Landet, og saaledes maa være tør Vind.
Grændserne for det ene, det afrikanske, ere lier betegnede; for det andet,
det amerikanske, ere de angivne i forrige §. Imellem disse to
Strøg ligger det, for hvilket Sydostpassaten har blæst hen over
den største Havoverflade; det begrændses af Linier, der fra Ekvator
trækkes i nordostlig Retning fra 15° og fra 50° Længde, men et
Blik paa Pl. VII vil vise os, at ogsaa for dette Strøg har
Sydost-passaten blæst tildeels over Land. Desuden ville vi see, at det er
netop Passaten her, som baade Sommer og Høst bøies tilside for
at danne Sydvestmonsonen, der forsyner hele Guineakysten med
Regn til dens Floder. Vi kunne saaledes ikke vente stor Nedbør
nordenfor Krebsens Vendecirkel i noget af de Strøg i den gamle
Verden, som ligger imellem Linien fra Gallapagosøerne gjennem
Florents og den fra Aden gjennem Delhi. Heller ikke finde vi i
Virkeligheden nogen saadan; thi alle de store Ørkener nordenfor
Troperne og alle de Egne, som have mindst Nedbør, ligge netop
indenfor disse Grændser. Men netop indenfor disse Grændser ligge
ogsaa Middelhavet, den Persiske Havbugt, det Røde, det Sorte og
det Caspiske Hav m. fl. Og hvorfor ere alle disse store
Vandflader henlagte netop her? Tydeligt alene for med sine Dampe at
kunne forsyne de Vinde, som komme hen til disse Egne næsten
som ganske tørre, fordi de have blæst hen over Land og
Bjergtoppe, som have berøvet dem deres Fugtighed.
411. I Middelhavet er Fordampningen større end Nedbøren.
I det Røde Hav falder aldrig en Regndraabe; det er her alene
Fordampning. Have vi ikke heri Beviset for, at de Vinde, som
blæse over disse Have, komme fra tørre Egne, der ikke have
kunnet forsyne dem med Væde? Vi vide, at mange Floder falde
i Middelhavet, og dog er Fordampningen saa stærk, at den ikke
alene borttager disse Floders Vande, men ogsaa bringer en stadig
Strøm til at flyde ind fra Oceanet for at erstatte, hvad der
yderligere opsuges af Vindene. Man antager, at Middelhavet ved
Fordampning taber 3 Gange saameget Vand, som Floderne tilføre;
maaskee er dette for høit ansat, men Strømmen gjennem Strædet
14*
Middelhavet
i Læ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
