- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
213

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Vindenes geologiske Virkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

"Vindenes geologiske Virkning.

213

de Dele af Nyholland og Sydafrika, som ligge søndenfor
Vende-cirklen, maae være tørre Landstrækninger; thi der er Land, og
ikke Hav til Luvart af dem i den nordlige Halvkugles Passatstrøg.
Disse Lande ere ogsaa i Virkeligheden tørre; men Sydamerika
søndenfor Vendecirkelen har kun Hav til Luvart af sig, og vi have
derfor ogsaa en ganske uhyre Nedbør i dette Strøg (§ 383).

414. Den nordlige Halvdeel af det Røde Hav (Pl. VII) ligger
nordenfor Krebsens Vendecirkel, og altsaa i Strøget for den
sydvestlige Modpassat, der efter vor Theori danner Fortsættelsen af
Sydostpassaten; den sydlige Halvdeel ligger derimod i
Nordostpassaten. Rimeligviis forsyner den nordlige Deel hine Vinde med
Vand til Floden Tigris, medens den sydlige Deel gjennem
Nordostpassaten fylder Nilens Kilder. I begge Tilfælde have vi et
regnløst Strøg til Luvart, men en Flod i Læ. Ligesaa ved den
persiske Havbugt; thi her er Indus i Læ, tørt Land derimod til
Luvart. Vi have her yderligere Bekræftelser paa vor Theori for
Vindenes „Omgange"; thi saaledes som Forholdet er i
Virkeligheden, saaledes skal det ogsaa efter denne være.

415. Den Overeensstemmelse, som finder Sted mellem vor
Theori for Vindene og de virkelige Forholde paa Jorden, er saare
mærkelig. De Vinde, som vi antage at komme fra Lan de paa den
sydlige Halvkugle, ere tørre og tørstige, medens de, som vi antage
at komme fra sydlige Have, ere ladede med Fugtighed til
Over-maal. Hine tørre Vinde optage fra Middelhavet tre Gange
saameget Vand som de tilføre; fra det Røde Hav tage de Alt, hvad
de kunne faae, og give kun en Smule Dug istedet (§ 295); fra
den Persiske Havbugt fordampe de ogsaa mere, end de slippe ned.
Hvor bliver der da af det Overskud af Vand, som de optage? Det
gaaer op i Luften, overgives til Vindene, og bæres af disse til
fjerne Egne, hvor det frugtbargjør Lande, som ellers vilde være
næsten regnløse, om ikke ganske øde og fortørrede. Hine Arme
af Havet og hine store Indsøer, det Caspiske Hav og Aralsøen
kunne derfor betragtes som Modvægter i det store Maskineri, som
fordeler Væde paa Jorden. De ere henlagte, hvor de ere, for at
holde Ligevægt mod Landet i Sydamerikas ög Sydafrikas
Passatstrøg. Vi vide, at Han „har maalt Vandene" Han „har spandet
Himlene", Han „har veiet Bjerge samt Høie i sine Vægtskaaler",
og vi vide derfor ogsaa, at Alt dette er uddeelt i rigtige Forhold
og paa rigtigt Sted. Vi see nu Overeensstemmelse i Vindene,
Plan for Bjergene, Orden i Havet og Maal for Ørkenen. Hvilke

Fordampning
fra det Røde
Hav.

[-Overeensstemmelse.-]

{+Overeensstem-
melse.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free