- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
216

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Havets Dyb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216

* Capitel XII.

i rød eller blaa Metalglands, eller glimre i gyldent Grønt eller det
livligste Sølvskjær. Sagte, ligesom Aander i Dybet, svæve
Goplernes fine melkehvide eller blaaagtige Klokker hen gjennem denne
fortryllede Verden. Hist jager den i Violet og gyldent Grønt
skinnende Brasen, eller den med Gult, Sort og Rødt stribede
Sprøitefisk iilsomt efter sit Bytte, her skyder Baandfisken, spillende
i rosenrød og blaa Glands, sig ligesom et langt Sølvbaand
gjennem Buskadset. Saa komme de fabelagtige Blæksprutter, klædte
i alle Regnbuens Farver, men uden nogen bestemt Form; de vise
sig, og forsvinde, fare imellem hinanden, samles og skilles igjen
paa den meest lunefulde Maade, — og Alt i den hurtigste
Afvexling og under de livligste Forandringer af Lys og Skygge, der
vexle med ethvert Vindpust, enhver ubetydelig Krusning af Søens
Overflade. Naar Dagen helder, og -Nattens Skygger sænke sig over
Dybet, da oplyses denne phantastiske Have i ny Pragt. Millioner
af lysende Gnister, smaae microscopiske Manetere og Krebsdyr
danse ligesom Ildfluer gjennem Mørket. Søfjæren, som om Dagen
er prægtigt skarlagenrød, lyser om Natten med en grønlig
phos-phoragtig Glands. Hver Krog er lysende, og hvad der i
Dagslyset maaskee var mat og dunkelt, saa at det ikke bemærkedes
blandt den øvrige glimrende Farvepragt, træder nu straalende frem
i den herligste Afvexling af grønt, gult og rødt Lys; og for at
gjøre de underfulde Scener i denne fortryllede Nat fuldstændige,
bevæger den sex Fod brede Sølvflade af Maanefisken sig, svagt
lysende, gjennem den talløse Skare af smaae tindrende Gnister.
De tropiske Egnes rigeste Planteliv kan ikke udfolde en saadan
Mangfoldighed af Former, og i Farvernes Forskjellighed samt Pragt
staaer det langt tilbage for dette Havelandskab, som forunderligt
nok bestaaer alene af Dyr, og ikke af Planter; thi ligesaa rig som
Havbundens Vegetation er i de tempererede Zoner, ligesaa
fremtrædende er Fylden og Mangfoldigheden af Havets Fauna i de
tropiske Have. Alt hvad der i Fiskenes, Echinodermernes,
Maneternes , Polypernes og de forskjellige Arter Bløddyrs store Glasse
findes af Skjønt, Forunderligt eller Ualmindeligt, er samlet i det
tropiske Oceans varme og gjennemsigtige Vande, — hviler paa den
hvide Sand, bedækker de ujevne Klipper, klynger sig, hvor
Pladsen allerede er optaget, ligesom Snylteplanter paa de første
Beboere, eller svømmer i Høiden eller Dybet af Vandet, s— medens
Plantelivet der har en langt ringere Fylde. Det er i Forbindelse
hermed mærkeligt, at Dyreriget i Havet baade i dets Udstrækning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free