Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Havets Dyb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havets Dyb.
217
og i Dybden er ligesom paa Landet langt mere udbredt end
Plantelivet, fordi Evnen’hos hiint er større til at rette sig efter ydre
Forhold. Vi see nemlig, at i Polarhavene, livor ethvert Spor af
Vegetation for længe siden er forsvundet i den evige Is, og livor
de kolde Vande ikke engang formaae at frembringe det ringeste
Søgræs, — der vrimler det dog af Hvalfiske, Sælhunde, Søfugle og
talløse Mængder af lavere Dyr; — og, stige vi ned i Dybden,
forsvinder Plantelivet langt tidligere end Dyrelivet; thi endogsaa fra
saadanne Dybder, hvor ingen Lysstraale formaaer at trænge ned,
bringer Loddet op til os idetmindste Spor af levende Infusionsdyr."
418. Forinden man optog elet System for Dyblodninger,
som i den senere Tid har været anvendt i den engelske og
amerikanske Marine, var det dybe Havs Bund ligesaa ukjendt for os,
som det Indre af en af vort Systems Planeter. Ross,
Dupetit-Thouars og andre Søofficierer forsøgte at lodde deels ved
Skib-mandsgarn, deels ved den almindelige Lodline. De troede, at naar
Loddet naaede Bunden, skulde man enten føie Stødet, eller Linen
skulde ophøre at løbe ud. Senere Forsøg godtgjorde imidlertid,
at Stødet ikke lader sig mærke i stor Dybde, og at Linen paa
Grund af Understrømmene i Regelen vil vedblive at løbe, længe
efter at Loddet har naaet Bunden. Man tør saaledes ikke fæste
Lid til saadanne tidligere Lodninger, der angive Dybden til over
8 å 10,000 Fod.
419. Forgjæves forsøgte man de sindrigste Indretninger for
at naae Maalet; man tog endog sin Tilflugt til Lyd og Tryk. Man
troede, at man ved at ringe med Klokker eller bringe en
Explosion tilveie paa Bunden, skulde paa Overfladen kunne høre Lyden,
og af dens Hastighed beregne sig til Dybden. Men ingen Lyd
kunde høres, og intet Svar modtoges fra Dybet. Ericssons skjønne
Loddemaskine, der maaler Dybden ved en Luftsøiles
Sammentrykning under Vandtrykkets Paavirkning, er velbekjendt; den
svarer til Hensigten for mindre Dybder, men taaler ikke Trykket
i større. Massey og Andre have construeret Apparater, der ere
forsynede med en Slags Skruepropeller, som under Synkningen
sættes i Bevægelse af Vandtrykket, og vecl nogle Drev samt Hjul
driver en Viser, der angiver Antallet af Favne. Denne sindrige
Mekanisme er hensigtsmæssig paa ringere Dybder, men lader sig
ikke anvende paa større, fordi man ikke faaer den til at synke,
om Linen er svær, og ikke kan hale den op, om Linen er smækker.
Tidligere
Dyblodninger
upaalidelige.
Forskjellige
Forsag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
