Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Havets Dyb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
* Capitel XII.
garnet, og blev kastet ucl fra en Baad eller et Dampskib. Rullen
var saaledes indrettet, at den dreiede sig med megen Lethed, og
man lod Linen tage, hvad den vilde. Man troede, at en
Silke-traad eller det almindelige Seilgarn vilde være fuldkommen stærkt
nok; thi man antog, at der ikke vilde være anden Kraft paa
Linen, end den, som drog den ned, og at denne vilde være liden,
saasom Seilgarn har omtrent samme Vægtfylde som Søvand. Naar
Kuglen naaede Bunden, antog man (§ 418), at Linen vilde ophøre
at løbe ud; man skulde da kappe den, see efter, hvormeget der
var igjen paa Rullen, og derved paa en simpel Maade og med
ringe Bekostning finde Dybden, hvor og naar man maatte ønske.
425. Men man havde taget temmelig meget feil; thi
uventede praktiske Vanskeligheder stillede sig iveien ved ethvert
Forsøg, og hindrede Opnaaelsen af ordentlige Resultater; heraf de
overordentligt store Dybder, som først bleve angivne (§ 423). For
det første opdagede man, at Linen ikke ophørte at løbe, naar
Loddet naaede Bunden, og man kunde saaledes ikke bestemme dette
Tidspunkt. For det andet erfarede man, at almindeligt Seilgarn
(§ 423) ikke var stærkt nok; tlii man fandt, at der gik stor Kraft
paa Linen, idet den løb ud. Man maatte derfor begynde paanyt,
og forfærdige fiere hundrede tusinde Favne Loddegarn netop i
dette Øiemed. Af dette krævede man en saadan Styrke, at det i
Luften skulde kunne bære idetmindste 60 W. Det Garn, man i
denne Hensigt tilvirkede, udholdt Prøven godt, og det var saa fiint,
at der gik 100 Favne af det paa Pundet. Under Forsøgene fandt
man, at Lodningerne ikke med Sikkerhed kunde tages fra selve
Skibet. Det var nødvendigt, at en Baad blev affiret, og Folkene
maatte med Aarerne sørge for, at Linen hele Tiden blev holdt
„op og ned".
426. Aarsagen til at Linen vedblev at løbe, efterat
Kanonkuglen havde naaet Bunden, søgte man i Strømninger, der i
forskjellige Dybder løb i forskjellige Retninger, og at det var en eller
flere af disse Strømninger, der tog fat i Bugten af Linen, og førte
den med sig. Man fandt sig bestyrket i denne Formodning ved
den Omstændighed, at Loddegarnet bestandig sprang, naar man
standsede Rullen, eller søgte at holde det an i Baaden. Det var
de undersøiske Strømmes Kraft, sagde man, som bevirkede dette,
og man fik herved en mægtig Kjæde af Sandsynlighedsbeviser for
disses Tilværelse og for et saadant Cirkulationssystem, som Havets
Climater og Beskaffenhed kræver, og som dets Beboere paa sin
[-Vanskeligheder.-]
{+Vanskelig-
heder.+}
Undersøiske
Strømme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
