- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
224

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Det atlantiske Havbækken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224’ Capitel Yll.

store Banker, men hvor dette Punkt er, staaer endnu igjen for
Kanonkuglen og Loddegarnet at bestemme. Den Mexikanske
Havbugt er omtrent en Kvartmiil dyb paa det Dybeste.

432. „Hvad skulle disse Dyblodninger tjene til?" er et
Spørgsmaal, som man ofte hører, og som er ligesaa vanskeligt
udtømmende at besvare som Franklins: „Hvad skal et nyfødt Barn tjene
til?" Enhver physisk Kjendsgjerning, enhver Ytring af Naturen,
hver enkelt Deel af vor Jord, ere hver for sig eller alle
tilsam-mentagne frembragte ved den rastløse Virksomhed af de Kræfter,
der bringe Verden til at see ud, som den gjør, og de ere derfor
alle baade interessante og lærerige. Det er først, naar vi have
samlet en heel Gruppe af physiske Kjendsgjerninger, at vi tilfulde
fatte dem, og indsee deres praktiske Værd, og dog har ethvert
tænkende Menneske strax paa Forhaand vidst, at de indesluttede
kostbare Skatte, som det tidligt eller seent vilde lykkes Forskeren
at bringe for Lyset, glimrende og skinnende, og herligt svarende
til Menneskehedens Behov. Og allerede have vi faaet praktisk Svar
paa Spørgsmaalet om Nytten af disse Dyblodninger; thi neppe var
Kundskaben om dem udbredt, før man drog Fordeel af dem, og
satte dem i Forbindelse med den store Tanke om den undersøiske
Telegraf over Atlanterhavet.

e 433. Imellem Cap Race i Nyfundland og Cap Clear i Irland
er der paa Bunden af dette Hav en mærkelig Flade, der har faaet
Navn af det telegrafiske Plateau, og som er vel bekjendt ved det
Forsøg, som blev gjort med derpaa at lægge et Telegraftoug
mellem Amerika og Europa. I August 1858 blev dette Toug nedlagt;
dets ene Endepunkt var ved Valencia i Irland, det andet i Trinity
Bay paa Nyfundland; Nedlægningen gik heldigt for sig, men det
lykkedes kun at sende nogle faa Telegrammer gjennem det, forinden
det aldeles ophørte at virke. Uagtet man ingenlunde kan være
sikker paa, at en brugbar undersøisk Telegraf af saadan Længde
overhovedet er mulig, maa det dog antages, at det her var Feil
ved Constructionen af Touget, der bevirkede Uheldet. De Mænd,
der stode i Spidsen for Foretagendet, benyttede sig uheldigviis ikke
i tilbørlig Grad af de Oplysninger, som hine Dyblodninger havde
bragt tilveie om Havets Bund og dens Beskaffenhed.

434. Det var fra dette Plateau, at Brookes Loddeapparat
bragte op de første Prøver af det dybe Havs Bund. Officiererae
ombord paa Dolphin antoge disse Prøver for at bestaae af Leer,
men vare dog saa forsigtige at mærke dem, omhyggeligt at gjemme

Nytten af Dv b
lodninger.

Det telegrafisk.
Plateau.

De første
Prøver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free