- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
230

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Det atlantiske Havbækken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230’

Capitel Yll.

Vandet, bleve Stang og Døre satte for det hovmodige
Hav,blevdet sat sit beskikkede Maal, saa at Vandene ikke
gaae over Hans Befaling, der Han befæstede Jorden
paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig
og altid.

447. Ved gjennem Microscopet at betragte de optagne
Prøver fra det dybe Havs Bund, har man fundet dets Leie at
være bedækket af microscopiske Levninger, der hvile let som den
fineste Duun paa dets Dybder. Hvor svag og dog hvor stærk,
hvor løs og dog hvor fast er den Grundvold, hvorpaa Havet
hviler! Den kan ikke forstyrres af dets Bølger, ikke udhules af dets
Strømme; thi en Pude af stille og tunge Vande bedække det
dybe Havs Leie. Beundringsværdig og skjøn er den Anordning,
som spreder denne ud over Bunden af Dybet, og lader den
ligesom en Beklædning beskytte mod enhver forstyrrende Virkning.
Forrykkes den end paa mindre Dybder ved Strømme snart hist,
snart her, saa ordner den sig dog snart igjen; thi naar Trykket
ophører, indtager den flydende Pude atter sin Plads, og
Ligevægten indtræder igjen.

s 448. Opdagelsen af denne Anordning i Havets Maskineri
leder os til at troe, at Havets Strømme hovedsageligt ere virksomme
nær dets Overflade, og at de Aarsager, der bevirke dem, maae
ligge i eller nær denne. Disse ere vexlende Varme og Kulde med
deres Virkning til Udvidelse og Sammentrækning, Vinde og Søskjæl
samt Fordampning og Nedbør, og heller ikke synes disse at kunne
øve nogen Indflydelse dybt nede i det store Hav; neppe række de
længere ned, end saalangt som Lyset formaaer at trænge.

449 Den største Dybde, i hvilken Strømning i Havet er at
mærke, er sandsynligviis i den smaleste Deel af Golfstrømmen,
hvor den gjennem Strædet ved Florida strømmer ud fra sin
mægtige Kilde. Thermometret har viist os, at endogsaa her ligger et
Lag af koldt Vand over Dybet nedenunder, saa at ikke engang
denne „Flod i Havet" formaaer at øve nogen Virkning paa den
faste Bund. Der er neppe nogen Opdagelse, som vi have gjort
med den astronomiske Kikkert, neppe noget Under, som
Microscopet har viist os, som er skjønnere end nogle af de
Hemmeligheder, der ere fiskede op fra Dybets Gjemmer, eller bragte for
Lyset fra Havets skjulte Veie.

450. Man har endnu ikke paa Havets Bund fundet Spor af
Strømninger i en større Dydde end to til tretusinde Fod. Skulde

Havats Grund
volde.

Strømme gaae
ikke dybt.

Deres Dybde,

Tykkelsen af
stille Lag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free