Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Det atlantiske Havbækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det atlantiske Havbækken.
231
fremtidige Dyblodninger vise, at dette er en Kjendsgjerning, der
gjælder for alle Have, vil dette være af stor Vigtighed for
Anlægget af undersøiske Telegrafer. Vi kjende ikke Tykkelsen af det
Lag af stille Vand, som bedækker det dybe Havs Bund, men det
er et Spørgsmaal af stor Interesse, og vi faae haabe, at
fremtidige Undersøgelser ville sprede fornøden Klarhed derover.
451. I Capitel X om Saltene i Havet have vi søgt at
paa-vise, hvorledes Havets Skaldyr og Insecter paa Grund af deres
Forretninger maae ansees som Compensationer i det slgønne
physiske Maskineri, hvorved Orden og Overeensstemmelse
opretholdes i Naturen. Men Dybloddet og Microscopet fremstille dem for
os i et nyt og endnu mere slaaende Lys. Vi see nu i dem ikke
alene Compensationer, hvorved Vandets Strømninger reguleres og
Climalernes Strenghed formildes, men vi maae ogsaa betragte dem
som Vægter og Modvægter, hvorved det rette Forhold
vedligeholdes mellem faste og flydende Stoffer paa Jorden. Hvis det
bekræfter sig, at disse Smaaskabninger leve nærved Overfladen,
og alene begraves paa Havets Bund, da maae vi ansee dem som
Conservatorer for Havet; thi de ville da i Udførelsen af det
Hverv, som er dem tildeelt, bidrage til at vedligeholde dets Vande
i sin Reenhed.
452. Hvorvidt nogen af de microscopiske Skaldyr, Brookes
Lod har bragt op fra Bunden af det dybe Hav, nogensinde levede
der, er et Spørgsmaal, som meget har beskjæftiget Forskerne, og
om hvilket Meningerne have været deelte. Ehrenberg i Berlin
troer, at Livet rører sig endog paa de store Dybder, Maury med
Andre seer der kun det endelige Hvilested for Havets smaae og
travle Arbeidere. Den Første henter sine Beviser fra den
Omstændighed, at hine Prøver fra det dybe Havs Bund indeholdt vel
conserveret kjødagtig Materie, og støtter sig endvidere til, at man
finder de talrigste Former, hvor Havet er dybt.
453. De, som hylde den modsatte Anskuelse, sige, at
Strømninger, Tidevand og Bølger, hvilke alle naae ligetil Bunden, hvor
Vandet er grundt, maae derfra føre alle døde Levninger af
Insecter ud i det dybe Hav, hvor de synke ned, og saaledes gjøre dette
rigere paa Former. De pege videre hen paa Havvandets Evne til
at hindre Forraadnelse, og gjøre opmærksom paa, at Førerne af
Seilpaketterne mellem Europa og Amerika bruge at salte fersk
Kjød ved at sænke det ned paa stor Dybde. Heraf sige de, kan
man let forklare sig, at den kjødagtige Materie kunde være vel
Havets
Conservatorer.
Have de levet
paa Dybet?
Beviis for
modsat Anskuelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
