Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Veie over Havet, stille Belter og ustadige Vinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Veie over Havet, stille Belter, og ustadige Vinde.
237
om hvilken Yei han bør vælge. Han har nu Erfaringens Lys til
at lede ham fremad paa hans Yei; thi for Hundreder af Skibe,
som før ham have seilet mod samme Maal, ere de Vinde og det
Veir, som de dagligt mødte, og den Vei, de dagligt tilbagelagde,
antegnede og samlede til Brug for ham paa hans senere Reise.
De ere sammenfattede i et Værk, der har faaet Navn af
Seilads-anviisning (Såiling Directions), og som er saaledes ordnet, at han
dagligt kan see hvorlangt han er forud eller tilbage for Tiden; ja
hans Vei er saa tydeligt betegnet for ham, at vi næsten kunne
forestille os, at Milepæle ere opsatte, Veivisere anbragte, og
Tidstabeller udregnede for ham paa hans Færd over det umaalelige
Havs store Vidder. Med en saadan Veiledning vil selv den
Skibsfører, der gjør sin første Reise, vide ligesaa godt som den meest
erfarne, om han er paa den rette Vei eller ikke.
464. Fra Ny York til det Strøg, hvor Skibe under deres Reise
til Rio sædvanligviis krydse Ekvator, er Afstanden ad den korteste
Vei omtrent 850 Mile. Men Skibene kunne ikke følge denne Vei;
de tvinges af Vinde og Strømme nd af den directe Route, og maae
ad en Omvei nærme sig Maalet. Over disse Vinde og disse Strømme
er der imidlertid aflagt Karter; de ere saaledes undersøgte og
saaledes granskede, at man nu med mærkelig Nøiagtighed kan beregne
den Omvei, Skibene maae gjøre. Beregningen viser, at disse paa
denne Deel af deres Reise maae udløbe en Distance af 1023 % Miil
istedetfor hine 850. Mere end hundrede Seilskibe have prøvet
dette ved at maale og optegne de Distancer, de have udløbet fra
Dag til Dag; Middeltallet heraf er 10243/4 Miil, og det virkelige
skiller sig altsaa kun 1 ’/2 Miil fra det beregnede.
465. Ikke engang det bedst navigerede Dampskib kan seile
nøiagtigere end dette, og vi kunne derfor ikke fremføre noget
Beviis, der tydeligere godtgjør Fuldstændigheden af vor Kundskab om
Vindenes og Strømmenes herskende Retning. Uheldigviis bruges
ikke Vindmaalere ombord. Havde saadanne været i Brug, og havde
vi havt Data til at kunne bestemme Vindens Styrke ligesaavel som
dens Retning, saa skulde vi kunne beregne Tiden ligesaa nøiagtigt
som Distancen for hvilkensomhelst Reise under Seil. Vi skulde
da kunne beregne Gjennemsnitstiden for Seiladsen fra Ny York
til Ekvator indtil en Nøiagtighed af en Time; thi vi have beregnet
Distancen saa nær, at der kun skiller en Times Seilads eller 1 Miil.
466. Ved den Kundskab, vi af gamle og nye Logbøger have ;
uddraget og fremlagt for den søfarende Verden, er Gjennemsnits-
Xaiagtig
Seilads.
Vindmaalere.
Forkortelse af
Søreiser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
