- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
243

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Veie over Havet, stille Belter og ustadige Vinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Veie over Havet, stille Belter, og ustadige Vinde.

243

pende Overflade, deels fordi den stryger hen over store
Havstrækninger, medens der er meget Land indenfor Nordostpasatens Belte.
Naar disse Vinde nu stige op; og fortætte sine Dampe, vil altsaa
en langt større Mængde Varme blive fri i den Luft, som
Sydostpassaten har ført med sig, og denne vil derfor under Opstigningen
blive varmere og lettere, end den, som med Nordostpassaten er
kommen ind i det stille Belte. Da denne sidste efter Theorien
for Luftkrydsningen flyder sydover som en øvre Strømning, maa
den trykke paa Luften i Sydostpassaten nedenunder med større Vægt
eud den varmere og fugtigere Luft, som fra Sydostpassaten flyder
nordover ovenfor Nordostpassaten. Der findes paa den hele Meteorologis
store Felt ikke en eneste fuldstændigt beviist Kjendsgjerning, som ikke
lader sig forene med Theorien om Luftkrydsningen i de stille Belter.

483. De geologiske Beretninger sige os, at eier var en Tid, da
Jordens Climater vare ganske anderledes, end de nu ere; at der
har været en Tid, da det tropiske Climat strakte sig langt op mod
Norden; at paa en anden Tid naaede Polaregnenes Kulde med deres
Isbjerge og evige Sne langt ned mod Ekvator; at i fjerne
Tidsaldere maa Størsteparten af, hvad nu er tørt Land, have været
bedækket med Vand; thi vi finde høit oppe paa Bjergene og
langt inde i Fastlandene mange Fod tykke Leier af Søskjæl og af
Havets Dyreformer samt forskjelligartede Organismer. Disse
fossile Levninger vise os i Forening med andre Tegn, at uendeligt lange
Tider maae være gaaede hen siden den Tid, da de levede eller
dannedes. Men ikke nok hermed; de Linier og Furer, Masser af
Rullestene o. desl., som findes saamange Steder paa Jorden, gjøre
den Formodning sandsynlig, at der have været store Oversvømmelser,
da Vandene have strømmet fra Nord mod Syd og tilbage igjen
eller omvendt, og da have ført med sig Isbjerge, uhyre Stenblokke,
Klippemässer og Gjenstande af forskjellig Art, Lieutenant Julien,
M. Le Hon og M. Adhémar have med megen Dygtighed behandlet
denne Gjenstand. De paastaae, at vor Jord har en „sekular"
saavelsom en aarlig Sommer og Vinter; at disse „sekulare" Aarstider
ere afhængige af Jevndøgnspunkternes Præcession, og at Længden
af hver altsaa er 10,500 af vore Aar. Som Følge af Heldingen af
vor Jords Axe mod dens Banes Plan have vi vor Vexling af
Aarstider, og som Følge af Jord banens elliptiske Form er vor
Halvkugles Foraar og Sommer for Tiden længere end de samme Aarstider
paa den sydlige. Med det Overskud af Tid, hvori Solen dvæler

længere paa vor Halvkugle, ville de sydlige Nætter blive forlængede,

ham "ijivf 001 Jgfvl evjstf r7 .*wif morab iv . -iwj^tøvj;! j» Ui

Store
Over-sv-e mniclser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free