- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
246

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Veie over Havet, stille Belter og ustadige Vinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246’

Capitel Yll.

den af Temperaturen bevirkede Forskjellighed i Kraft, som giver
Passaterne deres forskjellige Styrke. Fremdeles angiver den os
Forskjellen i Temperatur under 9° N. og 9° S., og giver os
saaledes ihænde et Actinometer eller en Maaler for Varmestraalingen
af det fineste og skjønneste Slags.

488. Dette Actinometer maaler for os den Varmemængde;
som Sydostpassaten modtager paa dens Vandring fra 9° S. til
Ekvator; thi denne Varmemængde er netop tilstrækkelig ;(§ 485} til at
hæve Temperaturen hos Sydostpassaten i dette Strøg til samme
Varmegrad, som Nordostpassaten har under 9n Nord. For at gjøre
denne Maaling af Varmen fuldstændig, vilde det være nødvendigt
at vide, hvor lang Tid Sydostpassaten bruger for at gaae fra 9°
S. til Ekvator. Vi vide^ at den bruger omtrent en Dag, men vidste
vi Tiden ganske nøiagtigt, vilde vi i Vindenes Belte have et
Actinometer , der vilde vise os Middelmængden af den Varme r som
Solen dagligt afgiver til Atmosphæren over Havet mellem 9° S.
og Ekvator. En Række af gode Iagttagelser over denne gjenstand
og navnligt over Luftens Temperatur under 9° Syd Brede vilde
være af stoy $ytte for Sagens videre Granskning. r ..:.:.

489. Ere de her fremstillede Anskuelser rigtige, , saa mäae> vi
vente at see det ekvatoriale stille. Belte forandre sin Stilling eftér
Tiden af Døgnet, og i det Hele at give efter for enhver af de
Paavirkninger, de være sekulare, aarlige, daglige eller tilfældige, som
formaae at frembringe Forandring i Passaternes-Temperatur. Den
store Bevægelse, der følger Solens, og ved hvilken dette Belte
flytter sig fra Nord mod Syd og tilbage igjen, gjentager sig aarligt;
den inddeler Aaret i den regnfulde og :den tørre Aarstid (§ 237)
for alle de Steder, som ligge i det store Strøg, over hvilket det
bevæger sig. Men der finde stadigt. « andre mindre. Forandringer
Sted i Naturen, der ogsaa indvirke paa Passatluf’tens Temperatur,
og bringe det stille Belte til at skifte Plads. Saadanne ere
usædvanligt kolde Vintre eller meget varme Sommere, ualmindelige
Veirphænomenér, saasom svær Tørke eller Regn paa store
Strækninger i eller nærved Passatstrøget. Det stille Belte føler alle
saadanne Forandringer, og holdes derved i stadig Bevægelse. Vi
finde derfor, at det inden visse Grændser bestandig skifter Plads
og forandrer Udstrækning, Dette er tilstrækkelig beviist af
Skibenes Logbøger; thi vi kjende mange Exempler paa, at et Skib, som
længe har ligget i Stillen under forgjæves Bestræbelser for at komme

j li’ <i IM/iynr ’M-. .-i-! IwfcflV ijü ’•? t^hiiü iuiß-røqam SirtWÄfc

[-Sydoatpassa-tens Varmemængde,-]

{+Sydoatpassa-
tens Varme-
mængde,+}

Stille Belte i
»tadig
Bevægelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free