- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
250

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Veie over Havet, stille Belter og ustadige Vinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250’

Capitel Yll.

495. Skjønt Barometret staaer høiere i Veudecirklernes stille
Belter end under andre Bredegrader, maae vi dog ikke forestille
os, at Atmosphæren strækker sig længere i Høiden der end andre
Steder. Tvertimod vilde vi, om Atmosphæren var synlig, og vi
fra oven kunde betragte den, snarere see en Fordybning end en
Forhøining over disse Belter med stort Barometertryk, medens vi
over det ekvatoriale Belte, der har et mindre Tryk, snarere vilde
see det Modsatte. Hvor Trykket er lavt, — og dette er Tilfældet
baade i Ekvatorial- og Polarstillen —, vil Luften udvide sig, blive
lettere og stige tilveirs, hovedsageligt paa Grund af den bundne
Varme, som bliver fri ved den stærke Nedbør paa disse Steder.
Dette bringer Luften der til at stige op, og udbrede sig langt over
Gjennemsnitsniveauet for Lufthavet i det Hele. Den Forhøining.
som herved bevirkes over det ekvatoriale stille Belte, har været
anslaaet endog til tiere Mile. Luften fra dette stille Belte, som
saaledes „koger over" og i de øvre Regioner Hyder nordover og
sydover til Vendecirklernes stille Belter, gjør ikke dette p’aa Grund
af Barometertrykket, men paa Grund af Forskjellighed i Niveau.

496. I Vendecirklernes stille Belter er Nedbøren
gjennemsnitligt liden (§ 223), og Luften forholdsviis tør. Saalangt fra at blive
udvidet af Varme eller at faae større Volumen paa Grund af
indeholdte Vanddampe, bliver denne Luft snarere sammentrykket af
Kulden; thi den har sin hovedsagelige Tilstrømning gjennem de
øvre Regioner fra den ekvatoriale Side, hvor Afstanden mellem
Meridianerne er større. Denne øvre Strømning maa saaledes paa
sin Vei fra Ekvator stadigt give Slip paa mere og mere af clen
Varme, som den modtog ved Jordens Overflade, og som bragte den
til at stige i Veiret under det ekvatoriale Skybelte. Den
sammentrækker sig derved mere og mere, og vi maae saaledes forestille
os Atmosphærens øverste Flade som et Slags dobbelt Skraaplan.
der baade fra Ekvator og fra Polerne helder nedover mod
Vendecirklernes stille Belter.

497. Iagttagelser vise os, at Barometret gjennemsnitligt staaer
meget lavere paa høie sydlige end paa høie nordlige Breder; de
bekræfte ogsaa, hvad vi deraf maae slutte, at de Vinde, der blæse
mod Polen, maae være langt mere udprægede og stærkere paa
høie sydlige Breder end i tilsvarende Egne paa den nordlige
Halvkugle (Pl. XV).

498. Man kan ikke danne sig noget rigtigt Begreb om disse
Vindes Styrke og Omfang, naar man ikke har løbet afsted for

Forskjel i
Ni-vean.

Atmosphærens
evre. Flade.

Svdl.
Modpas-sat stærk.

lydlige
Modpassat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free