Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Veie over Havet, stille Belter og ustadige Vinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254’
Capitel Yll.
sonerne, men forinden vi gaae over hertil, ville vi kaste et Blik
paa Vindene i visse andre Strøg af Havet. De vestlige Viilde ere
de fremherskende nordenfor Krebsens stille Belte og i
Atlanterhavet op til 50° Brede eller mere. „Vind og Veir i denne Deel af
Havet", siger Jansen, „er meget foranderligt og ustadigt;
imidlertid finde vi dog i Sommermaanederne stadige nordlige Vinde at
blæse langs den portugisiske Kyst. Disse nordlige Vinde bør
saa-•meget mere lægges Mærke til, som de finde Sted samtidigt med
den afrikanske Monson, og som vi da finde nordlige Vinde baade
i Middelhavet, i det Røde Hav og længere øst nordenfor den
ostindiske Monson."
504. „Naar Skibe, som i den afrikanske Monsontid -7- mellem
Mai og November — have været opholdte i Krebsens ’stüjle Belte,
derfra komme ind i Nordostpassaten, synes de med Eet’; at være
som i en ny Verden. Vore Breders mørke Himmel og yexlende.
snart kolde, snart lumre Veir afløses af stadigt Veir og en
regelmæssig Temperatur. Alle glæde sig i den herlige blaae Himmel,
hvor man seer de s maae Passatskyer, der gjøre disse Breders
Solnedgang saa deilig. De mange og sælsomme Havets Beboere, som
lege i Solskinnet, give de mørkeblaae Vande i nogen Frastand
Udseende af en stor blomstersmykket Eng; den regelmæssige
Bevægelse af Bølgerne med deres sølvlignende Skum, gjennem hvilket
Flyvefiskene fare; de prægtigtfarvede Delphiner; de store Skarer
af Thunfiske — Alt dette forjager Havets Ensformighed, bringer
den unge Sømand til at finde Livet skjønt, og fylder hans Sind
med glade og gode Følelser. Han bliver aldrig træt af at betragte
Havet; thi stedse seer han nye og skjønne Ting, der fylde ham
med Beundring."
505. Vore Undersøgelser vise os, at Landets Indvirkning
paa Havvindenes normale Retning er ganske uhyre. Den spores
flere hundrede Mile ude paa Søen. Saaledes er f. Ex, om
Sommeren og Høsten Solstraalera.es Virkning paa Afrikas store
Ørkener og Sletter kjendelig næsten heelt over Atlanterhavet mellem
Ekvator og 13° N. Her bliver nemlig Nordostpassaten paa denne
Aarstid standset .af Afrikas Regntider og ophedede Sletter;" den
hindres fra at blæse ned mod Ekvator, men standser- rig stiger op
over Fastlandets øde Sandstrækninger. Sydostpassateh, söm paa
denne Tid naaer Ekvator, finder ingen Vind, der kan modsætte
sig dens Fremtrængen; den blæser derfor over Ekvator - éom
Sydvest Monson, naaer Landet, slipper sin Fugtighed ned som Regn,
Seilatls i
Passaten.
Landets
Virkning paa
Vindene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
