- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
256

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Veie over Havet, stille Belter og ustadige Vinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256’ Capitel Yll.

Regnvinde. 508. Regnvinde ere saadanne, som optage Dampe fra Havet,

og føre dem hen til andre Dele af Jorden for der at slippe dem
ned som Regn, Hagl eller Sne. Vi kunne sætte det som
almindelig Regel, at Passaterne (§ 235) ere fordampende Vinde; naar disse
i sit Løb blive forandrede til Monsoner eller til ustadige Vinde,
blive de ogsaa i Reglen Regnvinde; især er dette for enkelte Strøg
Tilfældet med Monsonerne. I Hindostan ere saaledes det Indiske
Havs Monsoner Regnvindene for de vestlige Kyster (§ 239). Lige.
ledes ere ogsaa Atlanterhavets Monsoner de Vinde, der bringe
Regn til Nigerens og Senegals Kilder. Floderne ere Naturens
Regnmaalere (§ 217). Den Vandmængde, der aarligt udtømmes af
en saadan, kan betagtes som Maalet for den Væde, som aarligt
fordampes fra Havet, føres tilbage af Vindene, og slippes ned over
hele det Bækken, som har sit Afløb gjennem den. Hvis vi derfor
kjendte saavel Regnvindene som de tørre Vinde for enhver Aarstid
og ethvert Strøg i et saadant Bækken, vilde vi, idetmindste med
nogen Grad af Sandsynlighed, være istand til at sige, fra hvilken
Deel af Havet Dampene til dets Regnmængde vare komne. Vi
skulde da, uagtet alle de Uregelmæssigheder, som bevirkes af
Bjergkjæder og andre Hindringer, være istand til at opdage Luftens
almindelige Omløb over Landet ligesaavel som over Havet; vi skulde
være istand til at anskueliggjøre os denne for hvert Strøg og hver
Dal ligesaa tydeligt, som vi nu have Mississippien og andre store
Floder for os paa vore Karter. Det største Skridt, som nu
kan gjøres for at fremme Meteorologien, er derfor
atud-strække dette System af Samvirken og Undersøgelse fra
Havet til Landet, og at bringe den electriske Telegraf
regelmæssigt i Anvendelse i Meteorologiens Tjeneste.

*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free