Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Havets Climater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Capitel XVIII.
546. Paa samme Maade danner Guinea Bugten en Kjedel,
fra hvilken udgaae varme Vande, der bidrage til at formilde
Cli-matet i Sydamerikas søndenfor Vendecirklen liggende Egne. At
Climatet f. Ex. paa Falklandsøerne er usædvanligt mildt, er en
velbekjendt Sag. „Climatet paa høie sydlige Breder," siger en
meget skarp Iagttager, „er meget forskjelligt fra det, som finder
Sted paa nordlige. Paa sydlige Breder synes der ikke at være
saa stærk Modsætning mellem Varme og Kulde. Sammenlign f. Ex.
Newport, Rhode Island, under 41° N. Br. og 71° V. L. med Rio
Negro, der ligger under 41° S. og 63° L. V. Paa første Sted maa
man staldfodre Kvæget om Vinteren, fordi Alt ude er bedækket
med Sne og Is; paa sidste Sted derimod græsse Kreaturerne paa
Marken hele Vinteren. Falklandsøerne ligge under 51° S. Br., og
dog finde Tusinder af Heste, Faar og Oxer sin Føde paa fri Mark
den hele Vinter." Det er de varme Vande fra Guinea Bugten,
som skabe dette sydlige milde Climat. thi disse Vande flyde mod
Syd, og give i Forening med Vestenvindenes friblevne Varme
Patagonien og Falklandsøerne en Vintertemperatur, der er ligesaa
høi som Sydcarolinas paa den ene Side af Atlanterhavet og
„Smaragdøens" paa den anden.
547. Den Overeensstemmelse, som finder Sted mellem de
atlantiske Kystlinier af de Dele af Afrika og Amerika, som ligge
nærved Ekvator, har paafaldt enhver Geograph og været Gjenstand
for mange Forskeres Betragtning. Vi kunne ikke sige, hvorfor
dette er saa, - hvorfor Kysten ved Guinea skal springe frem i
Havet, og hvorfor Kysten ved St, Roque skal trække sig tilbage, men
vi kunne dog sikkerlig nu pege paa idetmindste een af Hensigterne
med denne særegne Form. Vi see. at den bevirker Dannelsen af
to store Beholdere, hvori Vandet opvarmes for at flyde hen, og
opfylde velgjørende Øiemed i fjerne Lande; den ene spreder Varme
og mild Luft over det vestlige Europa, den anden bidrager til at
formilde Climatet i Amerikas sydligste Egne Ja sløvt maa i
Sandhed det Sind være, som ikke gribes af Storheden og
Simpelheden i den skjønne Anordning, der gjør Climatet i den ene
Halvkugle afhængigt af Formen af en Kystlinie, mod hvilken Havets
Bølger bryde sig i den anden. Den christelige Gransker af vor
Jords kosmiske Forholde seer nu ikke alene Hensigt i
Kystliniernes Dannelse, i Forholdet mellem Hav og Land, i Ørkenens og
Indsøens Beliggenhed, men han føler sig tillige ledet hen mod den
Overbeviisning, at hvert Bjerg, og hver Dal. ja det Græs. som voxer
Kysten ved
Guinea.
Kystlinier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
