Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Havets Climater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havets Climater.
277
paa deres Sider, have hver faaet sine Hverv at udføre, og ere
vigtige Dele af den store Mekanisme. Marts er den første
Høstmaa-ned for den sydlige Halvkugle, ligesom September er for den
nordlige. Vi skulde derfor i Marts vente i det sydlige Atlanterhav at
finde ligesaa stor Strækning af 21° Temperatur, som vi i
September finde i det nordlige. Men dette er ingenlunde Tilfældet; thi
Strøget for denne høie Temperatur er næsten dobbelt saa stort paa
vor Side af Ekvator som paa den anden. Vi see altsaa af Havet
bekræftet, hvad Vindene have forkyndt os, at den nordlige
Sommer er varmere end den sydlige.
548. Vende vi os nu i vor Granskning af Havets Climater til
Pl. IX, saa see vi strax, at de kolde Vande, som fra Ishavet
komme ned gjennem Davisstrædet, trykke paa Golfstrømmen, og bringe
den til at bøie sig næsten i Form af en Hestesko. Sømændene
have ofte været forbausede over den store og pludselige
Forandring i Vandets Temperatur i disse Strøg af Havet. De have
under en eneste Dags Seilads fundet en Forskjel af 7, 9, ja indtil
13". Aarsagen har længe været en Gaade for de Søfarende, men
nu ligger den klart for os. Ned i denne „Hestesko" drive de store
Isbjerge, som komme ned fra det høie Norden; de bedække ofte en
Strækning af Hundreder af Mile, og afkjøle Yandet omkring dem
til en Temperatur af indtil 13° lavere end Golfstrømmens Yande.
Stedet for dette koldere Strøg er ligesom dets Udstrækning
meget foranderligt. Undertiden stikker det sig ligesom en Tunge
langt ned i Golfstrømmens Vande; undertiden træffer man det
østenfor 40°, til andre Tider vestenfor 50°.
549. Vi have tydeligt her opdaget Sædet for den Kraft, som :
frembringer den bekjendte Nyfundlands Taage. Dette Strøg har
ofte en Udstrækning af mange hundrede Kvadratmile; det er
bedækket med koldt Vand, og omgives idetmindste paa tre Sider af
uhyre Masser af varme Vande. Kan man ikke tænke sig, at disse
ulige varme Strøg, som ligge saa nær hinanden, kunne ude paa
Havet bevirke atmosphæriske Phænomener, der ligne Sø- og
Land-briserne ? Havets varme Strømme ere stærke meteorologiske Kræfter.
Vi spore i Torden og Lynild Golfstrømmens Indflydelse lige til
meget høie Breder i det østlige Atlanterhav; thi endogsaa midt
paa Vinteren ere Tordenveir der ikke sjeldne.
550. Paa Pl. IX er Havvandets Cirkulation i sin Almindelig-1
hed betegnet. Vi maae dog erindre, at Grændserne for de
Strømninger, Som her ere angivne, hverken ere regelmæssige, skarpe
Pludselig
Temperaturforandring.
Nyfundland»
Taage.
Pl. IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
