Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Strømraser og Havdrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stroiiiraser og Havdrift.
281
at være i Gjennemsnit omtrent 4 Mile om Dagen. Naar det kolde
Vand f. Ex. om Sydpolen begynder sin Vandring, tager det en
nordlig Retning. Vi see af Pl. IX, hvorledes en Deel af detle, naar
det naaer Gap Horn. danner to Grene med forskjellig Retning. Den
ene gaaer som Humbolds Strøm langs Sydamerikas Vestkyst, den
anden flyder mod Guinea Bugten. Efterhaanden som det kolde
Vand nærmer sig Ekvator, bliver det mere og mere opvarmet, og
vil endelig i Strøgene om Linien være saa varmt, at det atter maa
begynde at flyde mod Polerne. Pl. IX skal kun give en almindelig
Oversigt over dette Omløb, men er ikke desmindre ret lærerig. Vi
see f. Ex. deraf, hvorledes del kolde Vand, som flyder inc! i det
sydlige Atlanterhav, synes at dele det varme, og trykke det ud til
Siderne langs Afrikas og Brasiliens Kyster. Det samme er Tilfældet
i det nordlige Indiske Hav, kun finde vi her tillige en varm Drift
i Midten. I de nordlige Have derimod synes omvendt det varme
Vand at dele det kolde, og trykke det til Siderne. Mærkelig er
den kolde Strøm, som trænger sig ned i Golfstrømmen.
555. Søndenfor de Aleutiske Øer danne de kolde Vande en
lignende „Hestesko," som den i Golfstrømmen, men i denne vrimler
det. af Isbjerge, i hiin herske kun stadige Taager. De store Isbjerge
komme ned gjennem Davisstrædet. men Beringsslræde? tillader ikke
saadanne at komme igjennem. Derimod ruger Taagen næsten evigt
over Grændsestrøget mellem de kolde og varme Vande i det
nordlige Stille Ocean.
556. De uhyre Masser af varme Vande, som ere samlede i
Midten af det Stille og det Indiske Hav. danne saa at sige Havefs
Skjød. I disse Vande ere talløse Koraløer og Hobe af Perler blevne
til; de vrimle af forskjelligartede levende Organismer. Undertiden
ere disse samlede i saadanne Mængder, at de give Havet en anden
Farve, gjøre det rødt, brunt, sort eller hvidt. Især i det Indiske
Ocean seer man underliden Havet saaledes farvet saa langt, som
Øiet kan naae.
557. En amerikansk Skibsfører beretter om et saaledes
farvet „hvidt Vand," som han seilede igjennem under 9° S. 105° L.
Ost, Han beskriver det saaledes i et Brev til Maury: „Torsdag
den 27de Juli 1854, Kl. 73/4 Eftermiddag, bemærkede jeg, at
Vandet hurtigt begyndte at blive hvidt. Da vi vare i et ofte befaret
Strøg, og jeg aldrig før i dette Farvand havde seet noget
Lignende, forundredes jeg høiligt, Jeg dreiede til, kastede Loddet,
men fik ikkp Bund med 60 Favne. Jeg fortsatte min Cours, un-
,,Hestesko" i
Stille Hav.
Havets
Organismer.
Hvidt Vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
