Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Strømraser og Havdrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stroiiiraser og Havdrift.
283
558. Udentvivl foraarsages saadan Farvning af Vandet af
Havorganismer, men hvorvidt disse ere alene af Dyreriget eller alene
vegetabilske, eller maaske begge Dele i Forening, er endnu ikke
ganske afgjort. Maury har havt Prøver af lyserødt Vand tilstillet
sig, og fundet at Farven her utvivlsomt hidhørte fra smaae
Organismer af Dyreriget, Den Farve, fra hvilken- det Røde Hav har
sit Navn, har maaske sin Grund i samme Aarsag, som den, der
farver Vandet rødagtigt (§ 57) i Saltfabrikanternes Damme; thi
det røde Hav kan i nogen Maade ansees som en naturlig Saltdam
i stor Maalestok. Den modtager ingen Regn, har intet Tilløb af
Floder, men afgiver »stadigt Vanddampe hele Aaret rundt. Paa
visse Tider linder man ogsaa paa Stranden Mængder af rødt
slimagtigt Farvestof: dette er af Ehrenberg ved Microscopet fundet at
bestaae af et meget fiint Slags Søgræs. Maaskee kan ogsaa dette
have givet det Røde Hav sit Navn. Det (iule Hav har visselig
faaet Navn efter de gule Pletter, som ikke ere usædvanlige i
chinesiske Farvande. I det Stille Hav møder man ofte Strøg af
forskjellig Farve. Hyppigst ere disse Strøg røde, men ofte ogsaa
hvide eller mælkeagtige, og dette sidste Udseende skrækker især om
Natten Sømændene, der antage dem for Grunde eller Brændinger.
559. Disse Vande, der ere saa opfyldte af Liv, bære med sig
Overskuddet af Tropernes Hede, og uddele det mellem Sydpolens
Isbjerge. Betragt den uhyre Vandmasse, som i den polynesiske
Havdrift flyder fra Ekvator østenom Australien mod Syd. Den
drager hen mod de store Ismasser i hine ukjendte sydlige Have.
formilder Climatet der, bliver afkjølet, og vender tilbage frisk og
kjølig som Humboldts Strøm eller som den isførende Strøm om Cap Horn
in<‡ i Atlanterhavet, hvor den atter bliver varm i Guinea Bugten.
Det var denne store sydgaaende Drift, som satte Captain Ross
istand til at trænge saameget længere frem mod Syd end Wilkes
paa hans antarktiske Reise. Det nordlige Stille Hav har ingen
anden Aabning end det trange Beringsstræde, hvorigjennem varme
Vande kunne slippe ud mod Nord. Massen maa derfor gaae sydover,
og vi kunne som Følge deraf maaske antage, at det sydlige
Polarhavs Kulde er mindre streng end Vinteren i det yderste Norden.
560. Fra Midten af det Indiske Ocean udgaaer en mærkelig
varm Strømning mod Syd. Man finder ofte heelt nede paa 45° Br.
Søgræs. som maa antages at være ført derhen af disse varme
Vande. Deres Temperatur er der ofte 2° høiere end under samme
Brede paa begge Sider.
Hvad har givet
det Rwde H»v
Navn ?
Polynesisk
Drift.
Drift fra
Indiske Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
