Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Strømraser og Havdrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stroiiiraser og Havdrift.
285
saadanne Belter. Vi kunde efter Cornpasset bestemme deres
Retning, og fandt, at nogle løb mod NO, andre mod ONO, uagtet der
almindelige Bevægelse i Havet ifølge Loggen og Chronometret
vedblev at gaae mod Sydost." Man har dagligt paa vore Indsøer
Anledning til at see, hvorledes Overfladen af stillestaaende Vand
krydses i alle Retninger af smaae Striber eller Krusninger, men
det er sjeldnere at finde saadan af lokale Aarsager bevirket
deel-viis Bevægelse midt i en stor Vandmasse, der bevæger sig i en
stadig Retning, skjønt med ringe Hastighed. I denne Bevægelse
som i Bølgernes Svingninger see vi en Aarsag, der stadigt blander
Overfladens Vande med hinanden.
564. Horsburgh omtaler dem saaledes i sin Anviisning for
Seiladsen til Ostindien: „Ved Indløbet fil Malaccastrædet er der i
Nærheden af Nicobar og Atschin Øerne samt mellem disse og
Junk-seylon som oftest meget stærke Strømraser, der især ere heftige
under Sydvestmonsonen. De ere vel skikkede til at indgyde den
Ukjendte Skræk under Seiladsen om Natten; thi de larme med
stærk Støi. Man antager i Almindelighed disse Phænomener at
blive frembragte af stærke Strømninger, men her kan ikke dette
være Tilfældet, thi de sees ofte, naar ingen Strøm er at mærke.
Man sporer ingen Indflydelse af nogen saadan paa Bestikket, og
dog drives Vandet paa Havets Overflade fremad af en eller anden
ukjendt Aarsag. I stille Veir kan man see disse Strømraser nærme
sig i betydelig Frastand, og om Natten høres de længe forinden
de naae Skibet. Idet de gaae forbi, slaae de mod Skibssiden med
saadan Kraft, at Skummet ofte sprøiter høit paa Dækket ; mange
Gange ere de saa heftige, at en liden Baad ikke kunde leve i dem."
465. En amerikansk Skibsfører beretter om nogle
Strømraser, han saae under 14° N. 34° L. Vest. „Kl. 3 Efterm," siger
han, „var jeg i en Strømrase; idens Midte var Vandets Temperatur
22 og Luftens 21’;20. Da vi opdagede den, var den % a l’/4 Miil
til Luvart af os, og der hengik neppe fem Minuter, før den atter
var ude af Sigte i Læ. Jeg skulde troe, at den bevægede sig med
en Hastighed af ikke mindre end 15 Mile i Timen, og ligesaa hastigt
som „Boren" (§ 567) i Indien. Endskjønt vi inat ere komne
igjennem mange saadanne, have vi dog ikke kunnet spore, at de have
sat Skibet vestover; maaske er det, fordi de gaae saa hurtigt forbi,
men vist er det, at de slaae meget haardt imod Skibssiden. Man
føler dem endogsaa nede i Skibet, og vaagner af dem om Natten."
Andre Skibsførere beskrive dem som uhyre skummende Brændin-
Horsburghs
Beskrivelse.
Strømraser i
Atlanterhavet
— „Vigier,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
