Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Storme, Orkaner og Typhoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Storme, Orkaner og Typhoner.
293
Indre af Afrika, medens paa den anden Side Aarsagerne til den
vestindiske Sydostmonson stræbe at drage den ind mod det Indre
af Ny-Mexico og Texas. Disse to Kræfter, der virke i modsatte
Retninger, frembringe nu og da en saadan Forrykkelse i Luftens
Ligevægt, at overmaade voldsomme Bevægelser opstaae.
576. Yi indbefatte under Benævnelsen Orkaner, Typhoner og
Tornadoer alle saadanne voldsomme Vinde, som ere at ansee som
Hvirvelstorme (Cykloner). Disse ere med megen Dygtighed og i
særskilte Værker behandlede af Redfield i Amerika, Reid i
England, Thom paa Mauritius og Piddington i Calcutta. Vi henvise
vore Læsere til disse Værker. Deres Theori gaaer ud paa, at de
ere omdreiende Storme, der bevæge sig om sit Centrum mod
Solen paa den nordlige, men med Solen paa den sydlige Halvkugle,
— at Stormen er heftigst nær ved Centret, men at dette danner
en Vindstille, som bevæger sig fremad med en Hastighed, der
varierer mellem T/4 lil 15 Mile i Timen, — at Barometret staaer
lavest i Centret, men høiere og høiere mod Hvirvelens Ydergrændser,—
at Stormenes Diameter kan være fra et Par til flere Hundreder af
Miles Omkreds, — at de opstaae etsteds mellem 10’* og 20" Brede
N. eller S., derefter gaae vestover, idet de fjerne sig fra Ekvator,
og derpaa omtrent under 25 lil 30" Brede „bøie tilbage", og gaae
østover, idet de dog stedse vedblive at ijerne sig fra Ekvator.
577. Man har havt vanskeligt for at forklare sig, baade at
disse Storme bøie tilbage, at de skride frem, som de gjøre, og at
de dreie mod Solen paa den nordlige, med Solen paa den sydlige
Halvkugle, men det antages nu, at deres vestlige Cours i
Passatstrøget og østlige i Modpassaten hidrører fra Luftens almindelige
Bevægelse, paa samme Maade, som vi see Hvirvler i en rivende Strøm
at bevæge sig med denne, samtidigt fortsættende sin hvirvlende
Dreining. Bevægelsen mod Polerne bevirkes derved, antager man, at
Stormens ekvatoriale Kant paa Grand af den daglige Omdreining
har en større Hastighed end den Kant, som ligger nærmest Polen.
Det synes dog at være lettere at forklare Retningen af Stormenes
Dreining end af deres Fremadskriden; thi den første fremkommer
ganske naturligt som Resultant af den fremdrivende Kraft med
Jordens daglige Omdreining, og maa saaledes være forskjellig paa de
forskjellige Halvkugler.
578. Mange af Phænomenerne ved disse Storme kunne endnu
ikke gjøres Rede for; der fremsættes endog forskjellige Paastande
om den Maade, hvorpaa de optræde. Afdøde Professor E.py, der
Theori for
Hvirvelstorme.
[-Vanskeligheder.-]
{+Vanskelig-
heder.+}
Eapys Theori.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
