Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Storme, Orkaner og Typhoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296’
Capitel Yll.
C, og Skibet vil derfor angive Stormen at begynde fra Syd. Vi
ville for Letheds Skyld antage, at dette Sted med lav
Barometerstand staaer stille, og at Luften stiger tilveirs, eftersom den
strømmer ind i Rummet C. Det Strøg, i hvilket Luften bevæger sig
mod Centrum, vil da udvide sig ligesom en Ring paa Vandet,
indtil det danner en Cirkel med en Radius CS af ubestemt Længde.
Den Luft, der kommer fra et Sted i Meridianen S C N
søndenfor a, vil da ikke blæse i Meridanens Retning og hen over Skibet,
men den vil paa Grund af Jordens Omdreining faae en Retning
Sa’ mod Vest. og Pilen d a, der antyder Vinde fra SSO, vil nu vise,
hvorledes Vinden blæser ved a. Skibet vil derfor anføre i sin
Logbog, at Stormen begyndte fra Syd, men gradviis skagede sig rundt
til SSO, d. e. imod Solen; Pilene b’ a’ ville forestille Retningen
af Vinden paa Stationerne a aa, da Stormen begyndte, medens
Pilene d’ a’ ville vise den senere Retning, eller at Vinden overalt
har skaget sig mod Solen. Dette er den Retning, i hvilken
Vindene som Følge af Jordens daglige Omdreining altid maae skage
sig paa den sydlige Halvkugle, naar de ikke paavirkes af
modstridende Kræfier, og ikke blæse rundt i Spiraler eller Hvirvler. Men
saa besynderligt, som det end ved første Øiekast kan synes, er det
ogsaa Jordens daglige Omdreining, der giver den samme Vind, naar
den blæser rundt i Spiraler, det tørste Slød til at gaae rundt i
den modsatte Relning, eller (§ 577) med Solen; dette er dog som
d.t skal være; thi Vindene skage sig en Vei, men gaae frem
i en anden. Vi ville autage, at Tilstrømningen af Luft, efter at
den er kommen til Sta’ionerne a’ a’ er stærk nok til at bevirke en
Hvirvel. Vindens Retning indover vil da betegnes ved de bøiede
Pile a e, a e’. Den Vind, som kommer fra retvisende Øst og Vest.
vil ikke paavirkes directe af Jordens Omdreining, men delte vil
være Tilfældet med Vindene fra andre Compasstreger, og Vindene
i den første Vertical vlille derfor tvinges rundt med de andre.
Dersom vi nu lænke os Fladen C at sættes i Bevægelse, og
Stormen at overgaae til at blive fremadskridende, have vi ogsaa andre
Kræfier, som Aberration, Tiltrækning o. desl. at betragte, forinden
vi kunne opløse Hvirvelvinden.
580. Men de, der fremsætte disse Theorier for Hvirvelstormene,
lægge ikke disse paa saa høie Breder som Cap Horn, og vi kunne
derfor slutte, at en nordlig Vind paa høie sydlige Breder har
Tilbøielighed til at drage sig vestover og en sydlig Vind østover; thi
dette er i Overeensstemmelse med Lovene for Passaten, saaledes
Bemouillis
Formel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
