Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Storme, Orkaner og Typhoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Capitel XVI.
Ballot har praktisk bestemt det numeriske Forhold mellem Vindens
Styrke og bestemte Forskjelligheder i Barometerstanden for visse
Steder i Holland. En videre Udvikling heraf og daglige
systematiske Telegrafmeddelelser vilde sætte os istand til at bebude
Stormene, forinden de komme, give Varsel til Skibene i vore Havne,
ja — om Telegraftouget var lagt over Atlanterhavet — fra
Amerika at melde mangen en Storm længe forinden den naaede
Europas Kyster*).
*) Maurys Opfordringer have. som vi vide, ikke været forgjæves. Saavel i
England som i Frankrig skee saadanne daglige Telegrafmeldinger, der have
viist sig af uberegnelig Nytte. De have givet os dybere og klarere Indsigt
i de meteorologiske Forholde, de have bragt os Forklaring paa mangt et
gaadefuldt Phænomen, og de sætte hine Landes Meteorologer istand til at
forudsige Stormene med en Sikkerhed, som sjelden feiler. Hvormange Skibe
derved ere frelste, er naturligviis umuligt at angive, men vist er det, at
Antallet af Ulykker paa Søen er ved hine Landes Kyster i mærkelig Grad
aftaget, siden Systemet kom igang. Hos os har man hidtil indskrænket
sig til enkelte daglige Telegrafmeldinger, som dog i Regelen Enhver har
maattet tyde efter eget Skjøn. Nyttig som denne Foranstaltning har været,
tør den dog kun betragtes som en Forberedelse, som det første svage
Skridt mod det store Maal. Skulle vi høste fuld Nytte af saadanne
Meddelelser, maae de indløbe til os dagligt ikke alene fra et større Antal
indenlandske Stationer, men ogsaa fra omliggende Lande; de maae samles,
granskes, sammenstilles og bearbeides at’ meteorologisk kyndige Mænd. Vi
skulle da faae’et klart Overblik over vort Lands meteorologiske Tilstande,
erkjende hvorledes dets eiendommelige lokale Forholde paavirke de store
Luftstrømme, og sikkerligt snart væi*e istand til at forudsige Veiret langs
vore Kyster og ved Signaler varsle Sømanden, naar Faren truer. Vi synes
hos os at have en særegen Opfordring til en saadan Foranstaltning. Deels
lover vort Lands storp Udstrækning fra Syd iflbd Nord at give et rigt
Udbytte for den meteorologiske Videnskab i det Hele, deels beskylle Vandene
fra Golfstrømmen, denne mægtige „Veiravler," en stor Deel af vore Kyster,
og deels ere disse i sin henved 400 Mile lange Udstrækning Sædet for en
djerv og driftig Befolkning, s.>m nærer sig af Havet, og næsten stadigt
lever samt færdes paa dette. Efter Folketallet er den norske Handelsflaade
den mægtigste paa Jorden; den bærer vore Produkter til udenlandske
Markeder, og henter vore Fornødenheder hjem fra disse; den er den kraftigste
Løftestang til Landets Trivsel og Velvære. Vore Fiskerier ere store og
rige; de beskjæftige en talrig og vigtig Deel af vor Befolkning, og ere en
af Landets væsentligste Erhvervskilder. Sammenfatte vi alt dette, og see
vi hen til (le tallige Ulykker paa Søen ved vore Kyster, de talrige
Skibbrud, de mange Tab af Menneskeliv og af kostbare Værdier, da synes Kravet
paa et ordnet meteorologisk System at træde os imøde med stor Styrke.
Vort Lands lokale Eiendommeligheder ville maaske lægge nogle
Vanskeligheder iveien, men disse kunne standse, ikke hindre oa, thi de ere vistnok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
