Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Storme, Orkaner og Typhoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Storme, Orkaner og Typhoner.
299
582. Vi ville atter gaae tilbage til Theorien for Cyklonen.
Skjønt Vinden paa den nordlige Halvkugle blæser rundt i Spiraler
mod Solen eller i modsat Retning af Viserne paa et Uhr. vil det
dog for et Skib, over hvilket Stormen gaaer, ikke altid være. som
om den dreiede sig saaledes. Granden hertil er tydelig; Sagen er
værd at granske, og dette skeer bedst ved „bevægelige Diagrammer."
Piddingtons Hornkaart ere hertil bedst,
men har man ikke disse, kan man
ud-skjære sig en rand Papirflade afpassende
Diameter, f. Ex. 21/« Tomme, og af
dennes Midte igjen en Cirkel paa 2 Tommer.
Man vil da faae tilbage en Ring, der er
l/2 Tomme bred, og paa hvilken man
optegner nogle Pile, der angive Vindens
Retning. Lad disse som i. hosstaaende
Rids være optrukne for den nordlige
Halvkugle; læg Ringen paa Kartet, og antag, at Skibet befinder sig i
den nordostlige Kvadrant af Stormen, der bevæger sig nordover.
Dennes Centrum vil da gaae paa den vestlige Side af Skibet, men
dette vil finde, at Vinden forandrer sig fra SO til Syd og Sydvest,
og altsaa synes at gaae med Solen, uagtet den virkelig blæser mod
Solen om sit Centrum. Regelen for at finde Stormens Centrum vil
dog ligefuldt holde Stik. Vender man Ansigtet lige mod Vinden,
vil man have det tvers til høire paa den nordlige, tvers til venstre
paa den sydlige Halvkugle.
583. Antage vi, at Stormen bevæger sig nordover med 20 Miils
Fart, og at den ligeledes med samme Hastighed blæser om sit
Centrum, saa vil et Skib, der befinder sig ret Øst for dette, have Vinden
ikke større end andre saadanne, som under Meteorologiens Udvikling have
maattet vige for den kyndige og omhyggelige Granskning. For at gjøre
Systemet fuldstændigt og af størst Nytte baade specielt for vort eget Lands
Vedkommende og som et vigtigt Led af den store almindelige
meteorologiske Række, maatte antageligt vort Telegrafnet udvides til Landets
nordligste Grændser, og flere meteorologiske Stationer oprettes. Dette vil
kræve en Udgift, men denne tør ikke skrives paa Meteorologiens Regning
alene; thi den vil komme andre vigtige Øiemed tilgode. Selve Sagen- vil
fordre nogle Tusinder aarligt for at samle samt bearbeide Materialiet, ordne
Systemet, og holde det igang, men denne Udgift,vil blive en forsvindende
Størrelse mod de Fordele, som derved vilde opnaaes; thi det tør neppe
betvivles, at talrige Skibe og store Værdier aarligt vilde frelses fra Undergang,
mangen kjæk Sømand fra en vaad ög altfor tidlig Grav.
Vindens
Forandring i
Cyklonen.
Vind stærkere
paa den ene
Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
