Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Storme, Orkaner og Typhoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300’
Capitel Yll.
Regn i
Hvirvelstorme.
Theorierne
urigtige.
[-Centrifugalkraften.-]
{+Centrifugal-
kraften.+}
fra Syd og blæsende med begge Hastigheder tilsammentagne eller
med 40 Miils Fart. I Strøget ret Vest for Centret ville derimod
begge Hastigheder hæve hinanden, og et Skib, som er her, vil derfor
have Stille eller svagere Vinde. Vi see altsaa, at enhver
Hvirvelstorm maa have en Side, paa hvilken Vindene blæse med sin største
Heftighed, medens de paa den anden ere af mindre Styrke. Dette
er Tilfældet paa begge Halvkugler. Ved at behandle de
bevægelige Diagrammer vil Enhver med Lethed theoretisk kunne
bestemme Beliggenheden af Centrum, den Retning, i hvilken det
skrider frem, dets Afstand o. s. v.
584. Man har reist det Spørgsmaal, om det regner mere i et
Strøg af en Cyklone end i et andet. Rimeligviis vil Regnen være
stærkest i den bagerste Deel, saafremt Stormen skrider hurtigt
fremad, men i den Deel, som er rettet mod de herskende
Regnvinde, saafremt den kun bevæger sig langsomt. Man maa antage,
at Regnen dannes af Fugtigheden i den Luft, som har fuldendt sit
Omløb, og derefter er steget op i Hvirvlen. Den vil da udvide sig,
afkjøle og tortætte sine Dampe, der sprede sig ud foroven, og ved
sin friblevne Varme give Stormen forøget Styrke.
585. Vi have nu i Korthed omtalt begge Theorier. Ingen af
dem synes, efter de Iagttagelser, vi for Tiden have, hverken at være
fuldstændigt rigtig eller aldeles feilagtig. De ere dog Begge meget
lærerige, og bidrage gjensidigt til hverandres Belysning. At
Hvirvelstorme hyppigt finde Sted paa Søen, er vist nok; thi vi have
Exempler paa, at Skibe have seilet rundt i en Ring, idet de
lændsede for Vinden. Dette var Tilfældet med den amerikanske
Or-logsbrig Perry i Vestindien og med Skibet Charles Hedclle i de
ostindiske Farvande; det sidste Skib seilede fem Gange rundt i Cyklonen.
586. De Iagttagelser, vi have, synes at bevise, at Thom har
Ret, naar han troer, at Vinden i en Cyklone ikke blæser rundt i
en Cirkel, men i Spiraler. Den låve Barometerstand hidrører i
nogen Maade deels fra fribleven Varme ved Fortætning, deels fra
Centrifugalkraften, der ytrer sig hos alle omdreiende Legemer.
Dennes Virkning maa dog ikke anslaaes for høit; thi den hindres
af Atmosphærens Tryk paa Siden, og jo lavere Barometret staaer
i Midten, jo større vil dette Tryk være. Vi maae saaledes antage,
at Tilstrømningen mod Hvirvelens Midte, naar den omdreiende Storm
engang er opstaaet, vil forsinkes, men ikke hæves ved
Centrifugalkraften. Denne Forsinkelse bidrager ogsaa til at frembringe
en lavere Barometerstand i Midten, end om der ingen omdreiende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
