Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Vinde paa den sydlige Halvkugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314’
Capitel Yll.
til at bringe Temperaturen til at stige fra Frysepunktet til
Kogepunktet hos omtrent 6% Gange saameget Vand, som kom ned i
hine 41 Dages Nedbør. Havde denne derimod Form af Regn, vilde
den derved friblevne Varme forøge Temperaturen ligesaameget af
blot omtrent 5 V2 Gange saameget Vand. Maaskee skulle vi give
et tydeligere Begreb om Mængden af den friblevne Varme, naar
vi forestille os, at vi overalt i et Strøg af 100 Kvadratmiles
Størrelse havde en Regnmængde af hine 153.75 Tommer, der kom ned
som Sne eller Hagl. Den Varme, som derved vilde blive fri i
Skyerne, vilde være stor nok til at hæve fra Frysepunktet til
Kogepunktet Temperaturen af alt Vandet i en Sø, der havde 100
Kvadratmiles Udstrækning og 52 Fods Dybde. Men de ubekjendte
antarktiske Strøg ere ikke 100, men omtrent 1,600,000
Kvadratmile i Udstrækning. Vi kunne nu forstaae, hvorledes Polernes
Kulde er istand til, idet den fremkalder Nedbøren, at udvikle
Varme, og derved fortynde Luften samt give Vindene Styrke.
611. Vi komme herved til i et nyt Lys at betragte de
Isbjerge, som udsendes fra de antarktiske Egne i saadanne Masser
og Antal. De danne en Deel af vor Klodes meteorologiske
Maskineri. De Forretninger, de have at udføre, ere særdeles vigtige og
i høi Grad beundringsværdige. Idet de dannes, vil en Mængde
Varme blive fri, og hvadenten dette skeer ved Vandets Frysning
paa Jordens Overflade eller ved Regndraabens Dannelse blandt
Skyerne, vil i begge Tilfælde denne Varme bidrage til at give det
sydlige Cirkulationssystem Kraft og Styrke. Det Vand, som
saaledes har givet Slip paa sin bundne Varme, har derved udtømt
sin meteorologiske Evne til at meddele Luften bevægende Kraft,
og er at ligne ved den Damp, der udtømmes fra Cylinderen til
Fortsetteren i en Dampmaskine; det har anvendt sin Kraft, er
ikke mere virksomt, og maa derfor skaffes bort. I den store
meteorologiske Maskine, som driver Vindene gjennem deres Omløb,
samles dette i de antarktiske Isbjerge, og bæres af Strømmene hen
til mildere Climater, hvor det atter begynder at virke, paanyt
binder Varme, tøer op, og flyder i kjølige Strømme hen mod den
hede Zone for der at bidrage til at afkjøle Passatvindene,
temperere Climatet, og gjøre Stormene svagere.
612. Paa dette Stadium af vore Undersøgelser kunne vi gaae
over til at udkaste et Billede af de physiske Forholde i de
antarktiske Egne, — Forholde, der i høi Grad maae være skikkede til
at begunstige stadig og heftig Nedbør, og derved give den sydlige
Isbjergenes For
retninger.
Sydlige stille
Polarstrø-g.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
