Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Sydpolarlandene og deres Climatforholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322’ Capitel Yll.
bragte Sugning kun lader sig føie til 40° Brede, en Strækning af
600 Mile. Luftfortyndelsen vil altsaa ikke være saa stor, og
Barometret heller ikke staae saa lavt som i sydlige Polaregne.
® 627. Ikke desmindre er der en vis Grad af Luftfortyndelse
i de arktiske Egne. Vindene forkynde dette, Barometret bekræfter
det, og det stemmer overeens med Theorien om et isfrit Polarhav.
Vi vide, at varme Strømninger i Dybet flyde ind i det nordlige
Polarhav; vi slutte, at de der maae stige op, og vende tilbage som
Strømme paa Overfladen, og vi faae saaledes Vande, der afgive
store Mængder af Dampe. Disse Dampe ere lettere end Luften;
de stige op, bortskyde en Deel af Luften, fortættes, og frigjøre
Varme, der hæver Temperaturen blandt Skyerne, og frembringer
den ringe Grad af Luftfortyndelse, som antydes af
Barometerstanden i Greenwich, i St. Petersburg, og i de arktiske Isregioner.
628. De Vinde derimod, som blæse ind i de sydlige
Polaregne, have alle gjennem Hundreder af Mile blæst hen over Havet.
De ere derfor fyldte med Masser af Dampe, som drive Luften bort
fra det sydlige stille Polarstrøg, fortætte sig blandt Skyerne over
dette, og bringe Luften til at stige op for derefter at flyde tilbage
som en øvre Strømning. Ere de physiske og topographiske
Forholde i dette stille Strøg saa gunstige, som vi have tænkt os (Cap.
XX), for en stærk Fortætning og heftig Nedbør, vil saamegen
Varme blive fri, at den ikke alene vil kunne bevirke en lav
Barometerstand og en kraftig Tilstrømning af Vinde, men ogsaa en
Formildelse af Climatet i disse Egne.
629. Det synes, som om fast Overflade og Bjergtinder i høiere
Grad begunstiger Nedbør samt Fortætning af Luftens Dampe, end
disses blotte Stigning til en stor Høide med deraf flydende lavere
Temperatur. I Passatstrøgene regner det sjelden i det aabne Hav,
men hæver en 0 sig aldrig saa lidet over Vandet, finde vi altid,
at den har en rigelig Nedbør. De Dampe, der danne den heftige
Regn ved Cherraponjie, i 4500 Fods Høide, havde sikkerlig tilforn
været ligesaa høit over Havet. Øerne i Sydhavet ere stedse
bedækkede med Skyer. Hvis det er den blotte Afkjøling, som
fortætter disse Dampe, hvorfor danne da ikke Skyerne sig ligesaa
godt over det aabne Hav, som over Øerne? Og hvorfor regner
det ikke ligesaa stærkt paa Havet, som paa Landet? Vi vide
kun, at saa er ikke Tilfældet.
630. Den Varme, som bliver fri ved den stærke Nedbør paa
de vestlige Skraaninger af Patagoniens Andesbjerge, føres af de
Luftfort yndels<
ved Nordpolen
Ved Sydpolen.
Gunstige
Omstændigheder
for Nedb-er.
Forskjel
mellem sydlige og
nordlige
Clima-ter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
