Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mand, »og I er jo næsten lige saa studeret som hun.
Men saa længe vi har den gamle kristelige Vane at
gaa til Kilden Midsommeraften og to os i al
Enfoldighed og gammeldags Tro, saa længe behøver vi
intet at kere os hverken om danske eller vælske
Doktorer.«
Foran den italienske Doktors Telt var der en
mægtig Stimen og Larmen; men her holdt den ogsaa op, og
paa den anden Side Teltet, ud ad Stranden til, var
der stille og roligt. Men Folk var der, en Mængde
til Fods, ligesom i Procession, de allerfleste med
Flasker eller Krukker i et Reb om Livet. Hen til
Kilden gik det, under Bakken med de høje Træer ned
ad mod Bækken. Nogle kom ogsaa kørende i Puder;
andre blev baaret; andre igen blev ledet eller hjulpet
frem af gode Mennesker. Syge Folk og Sunde imellem
hinanden, Folk med Krykker og Stokke, med linnede
Klude om Arm eller Ben, Gamle og Unge.
Alle de, der nu sprang og hoppede og fjasede
oppe imellem Teltene og Boderne, havde været nede
ved Kilden. Thi Ingen kom derud St. Hansaften
uden at drikke en Slurk af dens Vand og to sig en
Kende dermed. Men efterhaanden, som det led ud
paa Aften, og Skyggerne blev lange, blev Skaren,
der søgte til Kilden, mere og mere stilfærdig. De
der kom nu, vilde ikke nøjes med en ilsom Slurk af
Vandet; de skulde to sig rigtigt dermed, tiere Gange,
og tilbringe Natten ved den, saa tæt som muligt.
Steffen syntes ogsaa, al han maatte til Kilden.
Det var vist ingen Skade til, om han lik en Styrke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
