Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Godt, Faster, tak. Det er saa herligt at blive
baaret.«
Hun talte ganske dæmpet, men Steffen mente for
vist, at saadan og ikke anderledes maatte det lyde,
naar Englene taler i Himmelen. Og da hun slog et
Par store alvorlige Øjne op — hvor dunkelt det end
var, vilde Steffen kunde kende de Øjne igen, hvor i
Verden han saa saa dem — tog hans 15 Aars Hjerte
til at banke, saa han var glad, han kunde lægge
hende paa Skrænten, efter omhyggelig at have
udsøgt et Sted, hvor Løvet ikke hindrede Stjernerne i
at skinne paa hende. Saa hentede han Vand i
Spanden, som stod i Vognen, satte den ved Siden af
den travle Morlille, der puslede om den Syge, og løb
sin Vej og havde dog allermest Lyst til at blive.
»Tak, Tak og Gud lønne Jer for Hjælpen!« raabte
den Gamle efter ham.
Og Steffen vendte sig og vinkede til dem, og han
saa, at Gertrudlille, som hun hed, fulgte ham med
Øjnene.
Nu var al Lystigheden samlet om Blussene. Der
var mange, og ved dem alle blev der spillet og sunget
og raabt Gadelam ud. Henne ved Broen var
Krøblingene jaget til Side, og paa Rækværket paa begge
Sider sad der nu en halv Snes brovtende, tyske
Officerer og krævede Kys i Bropenge af alle de
smukke Borger- og Bønderdøtre, som kom forbi.
Og de støjede op og var frække i deres Færd og
ublu i deres Tale. Der vilde vanke brodne Pander
om lidt, og Steffens Flensborgerblod kom i Kog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
