Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Resten spurgte han nu ogsaa sig selv, medens han
løste op for sit blaatærnede Tørklæde og tog Pølsen
frem fra Brystet, hvor hans Kammerater havde ligget
om Natten. Det var tydeligt nok at se i det
nedtrykte Græs, hvor han havde haft sit Leje, men hans
nye Venner syntes ikke at have undt sig megen
Hvile. Og medens han med sin nye Kniv skar et
Par tykke Humpler af Brødet, undredes han over, at
den Mand, der Aftenen i Forvejen knap kunde vinde
med, et Par Timer senere ud paa Natten havde
været i Stand til at løbe sin Vej med de tre tunge
Poser.
»Til Helvede med den Hund, om vi blot havde
vort Gods,« sagde Melchior og stak paa Varerne. »Det
kunde ellers have været skønt nok at have ham med
om Bord paa »Havmanden«. De havde hellere taget
Lucifer selv om Bord, end Balthasar med sin indianske
Kniv, om de havde kendt ham ret.«
»Han var vist bedre vant, end Du og jeg, den Skælm;
og han var fælt storagtig og hoffærdig, var han.
Forgangen Aar nede i Danzig fik han sit Mærke at se i et
skønt Spejl. Han blev saa flyvendes arg, at han slog
Spejlet i Hovedet paa Værten, og Dagen efter havde
han flaaet Huden af Panden, at det intet skulde ses.
Uha, det var ellers fælt. Og naar han var rigtig
galhovedet, snakkede han altid om en eller anden
Stormægtighed, som en Gang for mange Aar siden havde
skilt ham ved et Kvindfolk ude i Vestindien, og som
han længtes efter at sige Tak for sidst.«
»Det var det, Du friskede op for ham i Gaar,«
Bering Liisberg: Havmanden-. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
