- Project Runeberg -  Kgl. Majestæts skip "Havmanden". Billeder i historisk ramme fra Christian V's tid /
34

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sagde Melchior beundrende, »han blev ligesom Ædder
og Forgift, — han blev helt ædru paa en Studs, hvor
drukken han saa var forinden.«

»Naa, vi hjalp ham jo med at sige Tak for sidst,
og jeg er,« og saa bandte Kasper, saa det gøs i
Steffen, »ligeglad, hvem det var, han sagde Tak, men
den Mand bliver intet glad for den. — Lang mig
Pølsen, Dreng.«

Steffen saa med Sorg Kasper skære det sidste
Stykke af hans Mosters Pølse midt over og kaste
Halvparten over til sin Kammerat, medens han selv
tog fat paa Resten. Saa trak han en lille grøn Flaske
op af Lommen. Han tyggede af Munden og saa over
paa Steffen.

»Vi tænker at tage Hyre med »Havmanden« ud
til det caribiske Hav. Du kan gaa med om Bord i
Balthasars Sted. Og slukker Du Dig vel og fortjener
dit Mærke, kan det ske, vi ta’r Dig op i vort hellige
Broderskab som tredje Hjul til vor Vogn. Og saa
drikker jeg for de hellige tre Konger, og kuk engang,
Balthasar, ihvor Du er, din Skælm!«

Sømanden holdt Flasken til Munden og vilde tage
en Slurk. Men lian kom ikke til det. Dér sad
Melchior og stirrede med stive Øjne og aaben Mund paa
Kniven, som Steffen havde i Haanden.

»Kniven! Kniven!« sagde han hæst og rystede
over hele Kroppen, »den indianske Kniv!«

Kasper sprang op med et Brøl og en Ed.

»Balthasars Kniv! Hvad i Djævelens Navn er
det?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havmanden/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free