- Project Runeberg -  Kgl. Majestæts skip "Havmanden". Billeder i historisk ramme fra Christian V's tid /
38

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de sorte Kanoner, som truende strakte Hals efter
enhver Fjende, der nærmede sig Porten til Danmarks
Rige.

Og ud og ind gled Robaadene imellem hinanden
og lagde til eller satte fra ved de lange Broer, der
fra Stranden skød ud i Vandet. Søfolk sattes i Land,
og Søfolk sattes om Bord, men Færgebaadene og
Toldjollerne laa stille i Dag. Thi St. Hansdag var
Helligdag, og intet Fartøj blev visiteret, saa lidt som
noget kunde faa Vand eller Proviant paa den Dag.

Steffen kunde gerne tro sig hensat til en fremmed
By. Det summede ham om Ørene med udlændiske
Tungemaal. Søfolk med røde, blaa eller gule
Skjorter, med blanke Hatte, Sydvest eller lodne Huer drev
om imellem hinanden, dansede, brødes og sloges.
En Mængde laa i Grupper paa Stranden og drak af
deres Dunke; andre søgte ind for at drikke i Teltene,
der var rejst paa Stranden eller i Kipperne og
Boderne i Strandgadens Baggaarde. Musik og Sang,
Raab, Brøl og hvinende Kvindeskrig hørtes herinde
fra, blandet med Eder, Skældsord og Latter.

Henne ved kgl. Majestæts Toldbod, paa Hjørnet,
stod Folk i tæt Stimmel. Det var det eneste Sted,
hvor man havde andet for, end Lystighed og
Drukkenskab. Et stort Stykke Sejldug var spændt ud
paa en opstaaende Ramme, og paa det var der malet
en Neptunus eller Havmand. Man kunde gerne
have taget ham for en Vildmand, om ikke han
havde staaet i Vand til Knæerne og haft en Trefork
i Haanden. Gruelige Havdyr svømmede omkring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havmanden/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free