Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bordet og satte sig, som en Mand der er træt, paa
Hyndebænken under Vinduet.
Naa Svoger, her kan vi vel tales ved i Enrum,«
sagde han med en dyb alvorlig Stemme.
Den tiltalte var en lille mager Mand, ligeledes i
Sort, ined et spidst rødskægget Ansigt og et Par
smaa listige Katte-Øjne, der ikke var rolige længe ad
Gangen. Han tog Plads paa en Stol for Enden af
Bordet, tog forsigtigt sin højpullede sorte Hat af,
pustede noget Støv af, som straks gav sig til at danse
i Solstraalerne, og viste en høj, blank Skaldenakke
med en Ring af røde Haartjavser bagom fra det ene
Øre til det andet.
»Ja nok, Jørgen Iversen,« han spidsede sin Mund
ud, naar han talte, »jeg er grumme nyfigen efter at
hore, hvad I har at sige, — jeg er lige ved at
sprække.«
Han holdt Hatten i den venstre Arm ind mod
Brystet; højre Haands lange tynde Fingre spillede
paa Bordpladen, og Fodspidserne trommede mod
Gulvet.
»I er nyfigen, som alle Toldere og Visiterere er,—
det gaar i Blodet paa Jer, af det I skal spørge og
fritte og stikke jer Næse i al Ting. Men her gøres
det intet nødigt, thi det er ganske ligetil, at jeg
maa snakke med Jer, da I nu engang er Værge for
det stakkels Barn, inden jeg forrejser Landet. Og
særlig paa en Færd, som den der forestaar nu, hvor
man maa gaa bevæbnet i sit eget Skib, som var man
i et fjendtligt Land. Jeg skulde aldrig have indladt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
