- Project Runeberg -  Kgl. Majestæts skip "Havmanden". Billeder i historisk ramme fra Christian V's tid /
46

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mig paa at gaa ud til Vestindien igen, 0111 saa de
høje Herrer inde i København havde bedt mig aldrig
saa mindeligt derom.«

»I er travrig, Jørgen Iversen, ja, jeg beder om
gunstig Forlov at udelade Titulaturen. I har dog
vist store Midler derude og Plantager og andet med
mere, som ej kan overlades til andre.«

»Der er vel ingen Grund for mig at være lystig,
Mikkel Mus; det er en egen Sejlads, den paa
Vestindien; det er stort, om Fjerdeparten kommer hjem
af dem, der drog ud, og det bliver et fælt Kompagni,
jeg faar at drages med om Bord. Og saa skal jeg
lade Gertrudlille tilbage, syg og elendig som hun er,
det arme Barn. Hun skulde kommet hid i Dag efter
Kilden, — jeg haaber, hun kommer, inden Vinden
gaar i Øst«.

»Ja, Gertrud har jo altid været jer Øjesten,
ligesom hendes salig Moder var det, — naa, I fik jo for
Resten skønne Midler med jer anden Kone, gjorde I
intet? Der bliver vel ej saa meget til Gertrud uden
I faar solgt derude, — gør der vel?«

»Hun skal aldrig komme til at mangle, og hun
kan blive rig nok til at blive ulykkelig derved.«

»Sig aldrig det, Jørgen Iversen, tal ikke letsindig
om Rigdom; at være rig, det er at være Konge,
Kejser, Pave, — fortæl mig, at en rig Mand kan
være ulykkelig! Men stort kan der da ikke blive til
Gertrud, jeg ved jo da, hvordan det staar til med jer
Penge.«

»Ja, det tror I, Svoger, og det maatte I helst blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havmanden/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free